Psykisk sygdom: Hvordan får man det sagt?

Halløj igen!

 

 

Der er desværre gået et lille stykke tid, siden jeg har fået skrevet, men jeg har bare haft travlt med at komme på plads i den nye stald, samt en masse andre ting, der også skulle komme styr på!

 

 

Men nu prøver jeg igen.

 

 

Der  var en anden fellow blogger her på Riders notebook, som delte at hun har forskellige psykiske sygedomme. Først vil jeg sige at jeg er så utrolig stolt over at hun vælger at dele det! Som hun selv skriver, så kan det godt være en nervepirrende ting at skulle fortælle folk, for hvordan får man det lige sagt?! Først skal man jo sige det til de folk der er tættest omkring dig, dernæst kan man som hende og mig har gjort – fortalt det til de læsere vi har på vores blog, så mange flere ved det.

 

 

Kort recap omkring mig og min psykiske sygdom:

Jeg har været syg fra da jeg er ca.  10 år gammel. Jeg har altid vidst at der var noget galt. Da jeg var 20 fik jeg diagnosen ‘paranoid skizofren’. En diagnose som jeg siden da har lært at håndtere rigtigt godt. I hvert fald hvis i spørger mig! Jeg tager medicin for det og er derfor også velmedicineret.  Nu er jeg 28 år, bor sammen med min kæreste M og har min egen hest. Så so far, so good!

 

 

En flytning betød nye mennesker 

Som i har kunne læse, har vi flyttet Gitte. Der var intet ondt mellem staldejere og os. Vi kunne bare lige så godt flytte hende, da det også var meget nemmere for os og dem. Men med en flytning, kommer der også nye mennesker og med nye mennesker kommer der også at man skal lære dem at kende. Det giver også anledning til at skulle fortælle andre om det man lige går og bøvler med, eller som i mit tilfælde – en psykisk sygdom!

 

 

Nååååå ja forresten så….

Jeg vil sige at det er ret svært at liiige kunne flette det ind i en samtale, for hvordan får man lige flettet ind at “nå ja, forresten så har jeg skizofreni!”. Jeg vil sige den ene gang ude i stalden, så var det meget nemt, da de begyndte at snakke om psykiske sygdomme på grund af noget uddannelse. så heyyyy her er jeg! Jeg plejer også at sige til folk og også jer! Man må meget gerne spørge mig, hvis der er et eller andet, man meget gerne vil vide omkring det! Fordi hvis vi ikke snakker om det, jamen hvordan skulle folk så kunne vide omkring de forskellige sygdomme. Hvordan skulle vi så ellers får nedbrudt den stigmatisering der er ommkring det?!

 

 

Skub, skub, skub til grænserne? 

Derfor vil jeg rigtig gerne have at flere og flere taler om det! Det er vigtigt at vi får nedbrudt de tabuer der omkring det! Jeg personligt, har ikke noget imod at fortælle det. Både til mennesker i virkeligheden, men også her online på min blog f.eks. Jeg vil bare gerne have at folk ved det, så man måske også har bare en lille forståelse for at, ja der er bare nogle ting jeg ikke er så god til, eller har svært ved noget. Det er der jo ikke rigtigt andet at gøre ved, andet end man kan arbejde på det! Det føler jeg nemlig er vigtigt- at man arbejder på sin sygdom og presser sig selv nogle gange, så man på en måde skubber lidt til sine egne grænser. Men det er bare den bedste måde at få det bedre på, med sin sygdom. I hvert ifølge mig.

 

 

Hvad holder dig fast?

Men for at kunne skubbe sine grænser, så må man jo også have noget der binder en fast til jorden. For mange af os med diagnoser – om den er psykisk eller ej, så er det ret ofte dyr der holder os på jorden. Dyr kan bare et eller andet specielt. Gitte som jo er min drømmehest. og vi to kan bare et eller andet sammen! Når hun har det svært, kan jeg mærke at jeg får hende op og når jeg har det svært, for hun mig op igen. Det der sammenspil mellem dyr (heste) og mennesker, det er der altså ikke mange andre der kan!

 

 

Du er ikke din diagnose!

Derfor kan jeg love at den anden blogger jeg snakker om og mig, ikke er de første der har hest og en psykisk sygdom. Jeg tænker der findes mange andre som også har en hest, eller noget andet med dyr at gøre, men som måske ikke vælger at snakke om det, fordi man er bange for at blive dømt af andre mennesker. Man må også sige, at når man vælger at skrive det på sin blog, så er der mange mennesker der kan dømme en. Men man skal bare huske på: hvis de dømmer dig, så har du ikke brug for dem i dit liv! Det er ikke dit problem, hvis andre ikke kan håndtere det. For det at have en diagnose, definerer ikke hvem du er! Din sygdom er ikke det hele af dig! Det er en del af dig ja, men ikke det hele!