Alt og ingenting

Nu tager jeg på ferie

Der er desværre ikke kommet særlig mange indlæg ud her på det sidste og den næste uges tid kommer der heller ikke så mange.

 

Ingen internet 

Jeg tager nemlig i morgen, på ferie hvor der ikke er internet, så derfor vil der ikke komme så mange indlæg ud. Skal nok prøve at lave nogle på forhånd, men det bliver altså ikke særlig mange. Dog skal jeg kun være væk i en uge, så det er ikke det helt vilde. Nu plejer der heller ikke at være internet i de sommerhuse min familie plejer at leje. Jeg tror min far nemlig gerne vil have lidt fred fra alle der skriver og ringer til ham, mens han har ferie og det kan jeg egentligt godt forstå. For når man har ferie, har man ferie og så vil man bare gerne slappe af!

 

video, video, VIDEO

Men jeg har i hvert fald masser af tid til at skrive indlæg, som dog kommer til at blive skrevet i et skriveprogram, da bloggen her jo kører over nettet. Jeg får også tid til at redigere videoer, som jeg har et par stykker eller mange af, som stadig ikke er færdige. Blandt andet to videoer med Hestegoodie. De laver jo ikke sig selv vel?! Men jeg har dog formået at redigere den vlog hvor M rider, for anden og tredje gang i sit liv, men har lige nogle andre videoer der skal ud først. Ellers giver den ikke rigtig mening.

 

En hel uge ved poolen

Så ja selvom jeg tager på ferie, så har jeg stadig arbejde der skal laves! Dog skal jeg også have tid til at nyde den natur vi skal bo i og gå lange ture i den. Måske lige shoppe lidt også. Det er i hvert fald det vi plejer at gøre når vi er på ferie. SÅ har vi en dag hvor vi er ude og shoppe, mens de andre dage laver vi masser af sjove ting og er ude på ture. Vi er ikke dem der kan ligge på en strand eller ved en pool i en uge. Dog plejer vi også at være ved stranden i nogle timer en dag – især de sidste par år, hvor vejret har været godt. Et år boede vi ved stranden, så der var vi mange gange nede og aftenbade, hvilket var virkelig hyggeligt!

 

Jeg savner dig 

Men ja i morgen sætter jeg sammen med mine forældre og søster os ind i bilen og kører afsted mod sommerhuset. Glæder mig virkelig meget men kommer også til at savne M  og hestene helt vildt! Jeg plejer jo at have en hverdag sammen med M, hvor vi næsten hver lørdag kører ud til Gitte og hestene, men denne her lørdag, skal jeg jo på ferie og kommer hjem næste lørdag igen. Men M og mig skal nok skrive og ringe til hinanden, så på den måde bliver afstanden mellem mig og ham forhåbenligt ikke så stor alligevel.

 

Endnu en fjordhest 

Gitte og de andre heste må jeg så vente med at se, til vi kommer hjem, men mon ikke at jeg får købt lidt lækkert med hjem til dem også? Jo det skal jeg jo nok. Jeg var forresten jo ude og ride på Hansi her sidste lørdag, da M var ude og ride på Labri og Lilly. Gitte står jo skadet lige nu, så hende kan jeg ikke ride på, så har fået lov til at ride på Hansi imens. Han er også virkelig sød. Dog lidt en ballademager med hans lille tykke tot at en pandelok.

 

Så kan i have det godt, indtil vi snakkes igen og jeg håber at alle nyder deres ferie eller kommer til at nyde den, hvis man ikke er kommet så langt endnu.

Hej alle sammen. Jeg er blogger her hos Ridersnotebook.dk Jeg er ejer af verdens smukkeste fjordhest som hedder Gitte. Sammen har vi deltaget i PEEK konkurrencen, hvor vi i 2022 blev udtaget som en af de 10 finalister. Her på bloggen vil i høre meget mere om mit liv sammen med hende ❤ Tak fordi i følger med ❤

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *