Alt og ingenting,  fjordhest,  træning

En skræmt lille julenisse

 

Jeg var her mandag ude ved stalden igen. Da det var mandag var der derfor ridefys, så derfor kunne jeg ikke tage Gitte med ind i ridehallen.

 

 

Hvem er i finalen? 

Men J havde ringet i løbet af dagen og spurgt hvornår jeg kom. Mine forældre skulle et andet sted hen for at hente de søstre som skal være med til juleaften hos mine forældre. Men skulle lige have ordnet noget på computeren. Blandt andet skulle jeg lige udgive dette indlæg samt se hvem der var i blandt finalisterne til PEEK. Jeg var desværre ikke en ad dem, men så prøver jeg bare næste gang.

 

 

Et bjerg af ting 

Fandt hurtigt min mors cykel og cyklede afsted mod stalden. Der var jo som sagt ridefys i gang, så J kom gående med en hest da jeg kom. Sagde lige hej til hende og så gik jeg ellers bare op til det lille sadelrum, hvor jeg lige så stille begyndte at ordne J’s ting, da de var ret rodet og der lå et bjerg af ting på hendes skab. Da det var lige ved frokost tid, gik J derfor ind os spiste noget frokost, med dem der arbejdede der. Så arbejdede jeg videre ude i sadelrummet imens.

 

 

Lidt for små 

Men fik både sorteret hendes ting i skabet og lagt dækkener og sadelunderlag på plads. Fandt også nogle ting i en pose, som var J’s. Dog ville hun nok ikke kunne passe det, da det blandt andet var et par ridebukser i en alt for lille størrelse til J nu. Så fik rodet den pose igennem. Fandt også nogle grimer, som jeg fik vasket i en spand vand. Fandt også en anden pose, som ingen dog vidste hvem det var der ejede den, så foldede pænt tingene sammen og lagde dem ned i posen igen.

 

 

En hyggelig gåtur 

Da J kom ud fra frokost igen, kom smedene og skulle sko et par heste, så J gik med en magnet og ledte efter søm. Indtil vi altså skulle ud og gå med Mille. Derfor tog vi et hovedtøj med og et par andre klokker og gik en lille tur med Mille ned ad vejen, da hun havde fået de ting på. Det var virkelig hyggeligt at gå der sammen med J og Mille og vi gik rigtig at snakkede hele vejen. På vej hjem kunne vi se de andre heste fra fyssen af, som også var på vej hjem fra en lille tur.

 

 

Hvad sker der for mig? 

Mille kom ud på fold igen og vi gik indenfor for at få varmen. Vi sad og kiggede på billeder fra i lørdags og på videoer fra Tiktok. Var ved at dø af grin over et billede af mig på Hansi, der så noget skræmt ud. Jeg ved ikke lige hvad der skete for mig på det billede, men jeg ser simpelthen så dum og skræmt ud! Vi fik også lige lidt at spise, men det var nok mest var mig som var sulten. Det var ikke noget vildt specielt, andet end pakke nudler, men det var virkelig godt at få noget at spise igen.

 

 

Alt blev sorteret 

Da vi kom ud skulle J lige hjælpe lidt med hestene i fyssen og jeg fik snakket lidt med Gitte imens. Fik også lige ordnet nogle af mine ting i sadelrummet, så de var klar til senere. Der er jo sket ting og sager, så derfor skal jeg til at have ordnet en helt masse ting. Men de blev ordnet og jeg fik sorteret alle tingene mens J sad og kiggede på og bestemte hvor de forskellige ting skulle ligge.

 

 

Tricks med ponzen 

På det her tidspunkt var de blevet færdige med ridefyssen, så jeg fik lige ordnet de sidste ting af J’s, som et par gamacher jeg også var ved at vaske, da de var møgbeskidte. Da jeg var færdig og skulle til at cykle hjem, var jeg lige oppe ved Gitte for at sige hej igen og øvede lidt med hende. Jeg vil gerne lære hende at neje. Nu har jeg gjort det to gange med hende og hun er faktisk ret dygtigt til det. Måske hun egentligt bare gerne vil have godbidden?!

 

 

Men ja det var min dag ude ved hestene. Mine forældre var kommet med mine søstre da jeg kom hjem og så stod den ellers bare på familie hygge.

Hej alle sammen. Jeg er blogger her hos Ridersnotebook.dk Jeg er ejer af verdens smukkeste fjordhest som hedder Gitte. Sammen har vi deltaget i PEEK konkurrencen, hvor vi i 2022 blev udtaget som en af de 10 finalister. Her på bloggen vil i høre meget mere om mit liv sammen med hende ❤ Tak fordi i følger med ❤

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *