Mit dramatiske styrt

Så for mange år tilbage styrtede jeg på en pony. Her kommer lidt (meget) om mit dramatiske styrt!

 

13 år gammel

Da jeg var 13 år gammel, red jeg på en rideskole, som nu er lukket. Men her red jeg en pony. Havde redet på den pony, første gang på ridelejr og fik derefter lov til at ride på ponyen i undervisningen efterfølgende og red på den i nogle år, inden at jeg skulle på efterskole. Men da jeg som sagt var 13 år, styrtede jeg på ponyen. Vi skulle ud på volten igen efter en volte, men kom til at ride for skarp ud i volten, så vi styrtede.

 

Forkerte vej rundt

Begge af os landede på ridehusbunden, på siden, men desværre landede ponyen også på min fod, som var drejet den “forkerte”vej rundt. Det vil sige at min højre fod, var istedet for at dreje til venstre, var drejet til højre og lå klemt under en pony. Jeg kan ikke huske helt så meget, men åbner øjnene lige det vi ligger på jorden.

 

Kunne ikke støtte på foden

Herefter ved jeg ikke hvad der sker, men kan høre at ponyen har rejst sig op igen og er løbet væk. Jeg ligger nede på jorden og har helt vildt ondt i min fod og kan ikke støtte på den, så min den gang ridelærer, bærer mig ind i rytterstuen (den gang vejede jeg kun omkring 35-40 kg. så vildt tung var jeg ikke) og Jeg kan se at en pige har fanget ponyen imens.

 

Gjorde vildt ondt!

Men jeg sidder inde i med is på min fod, som heldigvis har fået støvlen af. Den gang havde jeg støvler med lynlås foran, så jeg kunne nemt få støvlen af. Men der sad jeg altså og græd fordi det gjorde vildt ondt, imens min ridelærer ringede til min mor, for at kunne hente mig og køre mig på skadestuen. Da hun kom, blev jeg båret ud i bilen og vi kører mod skadestuen.

 

På skadestuen

Da vi kommer derhen, henter min mor en kørestol og vi venter og venter. Vi kommer endeligt ind og de kigger lidt på min fod og jeg får taget røgten. Men der er vist noget med at der hvor jeg havde ondt, kunne de ikke helt se om der var sket nogen skade, fordi.. ja jeg ved det faktisk ikke helt. Jeg er ikke læge. Men jeg får i hvert fald gibs på hele bagsiden af min fod og ben, for at det skal holde sig i ro. selvfølgelig har jeg også en forbinding på osv.

 

“Kan du ikke gå lidt hurtigere?”

Har gipsen på en uge. Der var nogle søde mennesker i min klasse som hjalp mig med min taske osv. Dog var der også nogle som sagde “kan du ikke gå lidt hurtigere?!” øhmmm jeg var på krykker, så nej! Men som sagt har jeg kun gipsen på i en uge, da der heldigvis ikke var sket noget alvorligt. var oppe og ride ugen efter

 

Bygget selvtilliden op igen

Men selvom jeg var oppe og ride ugen efter, så havde mig og den pony, mistet selvtilliden sammen. Den skulle vi bygge op igen, men jeg red to gange på forskellige ponyer, indtil jeg skiftede tilbage til den pony igen. Men selvtilliden fik vi bygget op sammen og vi red flere stævner og endte på nogle 2. og 3. pladser.

 

Skræmt var vid og sans

Men jeg har stadig mén fra styrtet. Jeg var i mange år skræmt, når jeg skulle lave en volte i galop, lige meget hvor stor eller lille den var. Det har jeg heldigvis ikke mere. Men jeg kan stadig få ondt i min fod, hvis den kommer ud i forkert vinkel, hvilket er virkelig træls, da jeg får sådan en jag i anklen.

 

Heldigvis går det bedre med mig i dag! Anklen er vel så god som den kan blive lige pt.