Meget mere mig

For over en måned siden, slog M op med mig…

 

 

 

Nå ja så sagde han dagen efter at vi stadig var kærester og som snakkede sammen, men det var kun for at ghoste mig. Så nu gider jeg ikke rigtig mere af det.

 

 

Derfor har der efterfølgende været sparsomt med kontakt.

 

 

 

Så hvad er der sket i tiden efter den dag?

 

 

JEG ER VÆRDIFULD! 

Jeg arbejder stadig på det plejehjem. Det er et arbejde som jeg elsker at lave, da jeg føler at jeg er værdifuld! Noget de er gode til at vise, da jeg også er god til at komme med nye ideer, især fordi jeg også observerer. På den måde, få jeg de ideer, da jeg ved via mit hoved, ved at nogle gange så skal man tænke ud ad boksen. Det duer ikke at altid, at skulle være inde i en lukket boks og aldrig komme ud. Derfor kan  jeg godt mærke at de ideer jeg kommer med, er noget der bliver afprøvet, for at se om de fungerer. Som sagt får det mig til at føle værdifuld. Noget som andre har haft ret svært ved og jeg kan mærke at jeg tidligere er blevet taget forgivet, med alle de evner jeg kan komme med.

 

 

KORT OG LYSERØDT 

Mit udseende har også ændret sig lidt. Nej jeg har ikke fået plastik kirurgi! Jeg føler heller ikke at jeg har brug for det! Men faktisk noget af det første jeg gjorde, da jeg flyttede, var at klippe mit hår. Jeg har jo længe haft langt hår og nu blev jeg altså bare træt af det! Der kom et godt stykke af og jeg følte mig meget mere som mig. Et par dage senere røg der så mere af. Jeg kan meget bedre lide det her lidt kortere look til mig, hvis jeg skal være ærlig. Noget som jeg virkelig elskede at have, var at have en hårfarve, som ikke er en ad de der meget naturlige hårfarver. Så derfor er mit hår, lige nu lyserødt og jeg ELSKER det! Jeg synes det er så vanvittigt flot! Det er så meget mere mig! Det lange hår, følte jeg, tyngede mig ned. Det samme med at have en mere normal hårfarve. Nu er frisuren frisk og farvet. Det har givet mig, meget af min selvtillid tilbage.

 

 

VAR DU EN GOD STØTTE?

Det er også det der med at man føler sig meget mere som en selv igen. Når jeg kigger tilbage på det hele og tidligere end det, så mistede jeg ret meget af mig selv. Det der med at føle at man ikke gør nogle af det ting som man elsker at gøre, eller hvis man gør dem, så får man følelsen af, at være forkert, fordi andre ikke er enig med det. Det er egentligt ret underligt når man tænker over det. Er det ikke meningen og nu spørger jeg selvfølgelig dumt, at når man er i et forhold, så er det meningen at man skal få det bedste frem i hinanden og støtte hinanden i de ting, som man rigtig gerne vil?! Ofte har jeg følt at mine forhold, har forhindret mig i de her ting. I starten med M følte jeg, at han støttede mig i de her ting og det var han god til! Men efterhånden så var han ikke helt så god til det. Lad os bare sige det sådan

 

 

JEG ELSKER MIG SELV

Jeg vil gerne videre med blogning, Jeg vil gerne se ud som jeg vil og jeg vil også gerne opføre mig som jeg vil. Det er der ikke nogen der skal sige til mig, at det jeg vil, er dumt (med mindre jeg selvfølgelig vil kaste mig ud fra en klippe, hvilket overhovedet ikke er en mulighed). Men hvorfor prøver man at holde sin kæreste tilbage, mens man selv kommer fremad i livet. Er det af jalousi? Er det fordi man ikke vil have at den anden overstiger sig selv og sin egen succes?! Who knows?! Jeg ved bare at jeg lige nu brager derud og kommer frem i livet. Jeg finder mere og mere kærlighed til mig selv.

 

 

NEDVÆRDIG ALDRIG ANDRE

Noget jeg har lært, ved at arbejde med mennesker og jeg som jeg synes at mange skulle prøve at tænke over er, at hvis en er sur/vred/ked af det/skuffet og de viser det. Så hjælper det ikke at fortælle dem at de ikke må være det. Hvis man gør det, så nedværdiger man det menneske og fortæller dem, at de følelser de har lige nu, er forkerte. Hvis der er noget der aldrig er forkert ved et menneske, så det deres følelser, for det er noget vi ikke kan styre! Vi kan ikke styre at det ene øjeblik er vi vrede, så ked af det, så videre til skuffet og tilsidst så bliver man følelsesløs. Vi bliver følelsesløse fordi vi 1. Bliver fortalt at de følelser vi har er forkerte= at vi er forkerte. 2. At ikke have nogen følelser for en ting, er menneskets måde at sige, at nu er det et sluttet kapitel og så lukker vi det og kigger aldrig på det igen. Nogle gange bliver  man dog nød til det. Men så kan, man også få gennem arbejdet det hele. Hvis man i stedet for at fortælle folk hvad de må/må ikke føle, så lad dem selv mærke efter. På den måde køler de som regel også hurtigt ned og så bliver det nemmere at skulle finde ud ad hvordan man kan hjælpe. Hvis man hele tiden fortæller et andet menneske at hvad de føler er forkert, så bliver det menneske tilsidst vred og lige præcis den vrede er en, man meget gerne skal undgå!

 

 

FORSØM MIG EJ 

Så hvor står vi nu? For mit vedkommende er det er afsluttet kapitel.  Jeg vil ikke og skal heller ikke finde mit i, at hver gang jeg bliver talt til, eller når jeg har prøvet at kontakte ham, at jeg får et virkelig grimt svar eller attitude tilbage. Det er derfor at jeg mener, at når jeg er i et forhold, så ska jeg også have noget opmærksomhed. For hvis fokus bliver ved med at være på andre eller andre ting. Så skal jeg være ærlig at sige, at så gider jeg ikke mere! Det er ikke det værd at blive ved med noget, som man ikke rigtig får noget ud ad. Det gælder ikke bare i forhold til det her, men sådan. Generelt mellem mennesker. Hvis man mister fokus på noget, som egentligt skulle være vigtigt og man som bare regner med altid er der. Jamen så er det, der ikke længere en dag. Hvorfor? Fordi ingen fortjener at blive forsømt! Især ikke hvis de gør opmærksom på, at de føler sig forsømt. Hvis man så fortsætter med at forsømme og have en dårlig attitude, så vil man en dag få den samme attitude igen. Ja det vil man. Vil man føle at det er rart? Nej sikkert ikke. Så derfor lyt nu til ens partner, når de fortæller at nogle ting skal laves om! Både for din egen skyld, men også for den andens skyld!

 

 

 

Hvis man ikke gør det, så er det vel mest fair at give slip på den person som har bedt og gjort så meget, men aldrig rigtig fået noget igen? Lad den person komme videre med sit liv og så personen kan få det de fortjener? Nemlig en partner som rent faktisk gider dem og gerne viser det!