Alt og ingenting

Markedet og tårene

Så jeg vil lige fortælle om M og min’s lørdag. Ja det kan virke lidt underligt at jeg fortalte om min søndag, før min lørdag, men ja… Sådan blev det altså lige.

 

Det blev aflyst 

Men M og mig vågnede ved 10 tiden. Eller faktisk vågnede vi ved 5 tiden, da det stadig var uvejr fra om fredagen. Det var meningen at jeg skulle have været ude og “springe” (læs: ride over bomme) på Hansi, men det blev desværre ikke til noget, da personen alligevel ikke kunne. Ærgerligt ja, men nogle gange ændrer planer sig og sådan må det jo være. Så vi lagde også andre planer end hvad vi oprindeligt havde tænkt. Så vi fik gjort os klar og kørte derefter afsted.

 

Et sygt lækkert sted 

Vi havde via en instagram profil som vi begge følger, der hedder superfjords set at der var et rideudstyrs marked på et ridecenter udenfor vejle. Så det tænkte vi at vi ville til. Så fik vi også lidt roadtrip. Da vi ankom blev vi ret hurtigt enige om at det var et sygt lækkert sted! Det hedder noget i nærheden af Assendrup ridecenter, eller noget i den dur, så i må ikke hænge mig op på hvis det er forkert. Men markedet var inde i ridehallen, som også var pænt lækker!

 

Billigt og beskidt rideudstyr 

Dog var der ikke så mange “udstillere” Da jeg tror mange var måske pakket sammen. M havde givet mig nogle penge at snolde for (han er jo verdens bedste kæreste). Brugte ikke en gang halvdelen, så overførste resten tilbage igen. Men købte et par ting, nemlig en gjord, en lædergrime og en gave. Det hele  var pænt meget beskidt, så vi fik det billigt. Vi brugte 100 kroner på alle tingene tilsammen.

 

Lande og lette 

Vi fik også lige snakket lidt en fjordhest. Faktisk den som vi følger på instagram! Den er så super sød og fit! Det må man sige at Gitte nok ikke lige er pt. Men vi kørte faktisk videre til Billund, hvor vi så fly lette og lande, hvilket jeg synes var ret sjovt. Jeg har ikke set fly gøre det i live. Jeg har kun prøvet at sidde i flyet når de gjorde det. Men der kom selvfølgelig et uvejr igen og jeg HADER lyn og torden! Men tænkte jeg hellere måtte prøve at slappe af, så vi sad der med sæderne lændet tilbage og fødderne oppe på instrument brættet.

 

Et par stærke og trygge arme

Da vi kom hjem var jeg ude og handle ind til Burger som jeg begyndte at lave. Blev dog ret ked af det, da M ville prøve at hjælpe. Jeg er ikke særlig god til at lave mad, så jeg er meget usikker omkring det og at jeg så var sulten gjorde det heller ikke rigtigt bedre. Så M måtte lige stå og trøste mig, mens jeg stod og græd lidt. Prøvede at komme væk, men når man bliver “holdt fast” af et par tærke og trygge arme, er der ikke rigtigt andet at gøre end at stå der og græde. Jeg fik også rengjort det jeg købte i går, hvor jeg faktisk sad med en tandbørste, for at få det hele godt rent.

 

Jeg glæder mig 

Resten af aftenen foregik på sofaen med levende lys for hyggens skyld og bare med at se videoer, spise slik og drikke noget kaffe som M havde været så sød at lave til mig. Så havde bare en enormt hyggeligt og dejlig dag sammen med M! Det var virkelig rart. Glæder mig til mange flere gode dage sammen med ham!

Hej alle sammen. Jeg er blogger her hos Ridersnotebook.dk Jeg er ejer af verdens smukkeste fjordhest som hedder Gitte. Sammen har vi deltaget i PEEK konkurrencen, hvor vi i 2022 blev udtaget som en af de 10 finalister. Her på bloggen vil i høre meget mere om mit liv sammen med hende ❤ Tak fordi i følger med ❤

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *