Alt og ingenting

Kørestævne og dyrehaven

Så meget er sket siden sidste indlæg. Så derfor kommer det til at handle lidt om det i dag. Jeg vil også lige sige undskyld over at der ikke var kommet flere indlæg ud i weekenden, men kunne ikke lige overskue det, fordi der var sket så meget i løbet af de sidste par dage.

 

En helt anden plan 

Men i lørdags skulle vi jo egentligt have været ude ved Gitte. Det blev dog ikke til noget alligevel, så vi tog ud og købte en gave til noget af M’s familie, men det kommer i til at høre om senere. Da jeg troede vi skulle hjem igen, kørte M dog videre. Jeg troede bare at han ville køre rundt og lave roadtrip, som vi nogle gange gør. Men han havde en helt anden plan!

 

Der hvor jeg startede 

Vi kørte ind til forskellige stalde i omegnen, for at se de forskellige steder som man kunne have sin hest opstaldet. Vi var ikke inde og kigge i staldene, men bare lige ind ad indkørslen og så vendte vi om. M kørte lidt videre og prøvede at taste en adresse ind, som jeg ikke helt kunne se hvad var.  Dog kunne jeg se noget med “Revsø”, så jeg gættede på at han ville skrive Revsø rideskole. Det er den rideskole som jeg faktisk startede med at ride på, den gang jeg begyndte at ride.

 

Man skal have en stævnetoast! 

Så da vi endelig fandt det og kom kørende ind ad indkørslen, kom der en fjordhest med vogn bagpå. Det var fordi der var kørestævne. Jeg vidste ikke at det var der, så det var ret sjovt at se. Men også sjovt at se stedet igen, da jeg sidst var der for nogle år siden, som stævnehjælper og til at passe børn. Så mig og M kiggede rundt og satte os ind i rytterstuen, hvor der selvfølgelig var toast (det er der jo altid). Sådan en fik jeg mig, som var lidt mørk, da jeg tror hende der stod og lavede den, glemte den.

 

Surprise! 

M afslørede faktisk at han godt vidste at der var kørestævne, så det synes han at vi skulle ud og kigge på. Det var så hyggeligt og vi så også et par fjordheste, så vi fik vores fjordheste fix. Han er en rigtig snyder ham M!  😉 Han overrasker mig altid med sådan nogle ting. Men det var ret sjovt at se på. Jeg forstod dog ikke helt den bane som de skulle køre. Men jeg blev ret træt, så vi kørte hjem igen, hvor vi ellers bare slappede af og var lige ud og handle lidt til om aftenen.

 

En tur til storbyen

Næste dag skulle vi tidligt op, men vi sov selvfølgelig over os. Ikke sådan super lang tid, men vi havde alligevel lidt travlt med at skulle afsted. Vi skulle til storbyen for at holde noget fødselsdag hos noget af han familie, så vi kørte med noget af hans familie der hen. Det skulle selvfølgelig begynde at regne, da vi kom derop, så vi skyndte os hen til der hvor vi skulle være.

 

Du for lækker!

Men der havde de lavet brunch, som smagte så godt! Det var virkelig lækkert! Der var pandekager, æg med tomat og et eller andet, andet i, brød, hjemmelavet nutella, ja alt var nærmest hjemmelavet! Det var så lækkert! Så var der lækker juice og kaffe  til. M fik kakao, da han ikke drikker kaffe. Men som sagt var det virkelig lækker mad der var! Man fik også snakket og bare sådan hygget sig. Selvom jeg er stille, så sidder jeg altid og lytter på hvad de andre siger.

 

Nej tak siger M

Så var vi ude og gå en tur i en dyrehave. Vi havde taget gulerødder med til de dyr der nu var der, hvis de ville have nogle af dem. Det var der nogle der gerne ville og fik også selv givet dyrene nogle gulerødder, men vi gik rundt. Fandt også ud af, at M bestemt ikke var vild med de dyr! Dem skulle han ikke nyde noget af! Så da vi gik ud, skulle vi lige give nogle gulerødder til dyrene, så han kunne komme ud.

 

Bare lige ud ad landevejen 

Da vi kom hjem til dem igen, fik vi dejlig kage, kaffe og te. Kagen smagte vildt godt! Det er jo vigtigt for mig at det gør det. Elsker virkelig kage! Det var sådan en hyggelig dag, så da vi tog hjem igen, sad jeg bare og nød dagen inde i mit hoved. M sad foran mig på passager sædet og jeg sad så bagved ham, så han kunne lige når at sidde og nusse mit ben. Det var rigtig rart! Men sad og kiggede ud af vinduet og så hvor flot himlen var med de lyserøde skyer. Så det sad jeg også bare og nød, men musikken flød ud ad radioen.

 

Kunne ikke holde dem tilbage 

Da vi kom hjem til “os” selv, skulle jeg pakke min kuffert. Gad faktisk ikke “hjem” til Aabenraa igen. Ville meget hellere blive hos M. Men kom alligevel hjem, fordi M kørte mig hjem, som han altid plejer at gøre. M sagde at nu skulle jeg ikke græde efter at han var kørt. Det holde også fint i sådan lidt over en time, så stod tårene ellers bare ud og sådan forsatte de indtil jeg gik i seng.

 

Så det var lidt om hvad der var sket i weekenden. Håber også at i har haft en god weekend.

Hej alle sammen. Jeg er blogger her hos Ridersnotebook.dk Jeg er ejer af verdens smukkeste fjordhest som hedder Gitte. Sammen har vi deltaget i PEEK konkurrencen, hvor vi i 2022 blev udtaget som en af de 10 finalister. Her på bloggen vil i høre meget mere om mit liv sammen med hende ❤ Tak fordi i følger med ❤

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *