Kan jeg få det for en pose slik?

Nu har jeg snakket om det en gang før mener jeg, men jeg vil gerne lige snakke om det igen. For i dag skal det handle om det der med at købe og sælge rideudstyr.

 

Sådan leger vi altså ikke!

Nu har jeg jo en masse rideudstyr til salg og folk skriver på det, men det kommer aldrig videre. Jeg havde så lagt et billede ud med en masse af det, hvor der er en der gerne vil købe det hele. Jeg tænkte nok at det var til videre salg, men jeg har det sådan lidt at hvis man skal købe rideudstyr fra nogle, så bliver man også nød til at være fair! Denne her “køber” ville have alt mit rideudstyr, som nok har en værdi på omkring de der 6000 kroner, men det var ikke hvad hun ville give. Hun ville nemlig kun give 1800 kroner og jeg skulle betale for forsendelse. Nej søster sådan leger vi altså ikke her!

 

Ridebukser til 50 kroner 

Men det er lige præcis det jeg mener! Jeg føler lidt at det er som om folk tror at man kan få brugt ridestyr, som måske heller ikke en gang er blevet brugt, for slik. De byder virkelig med skambud, hvilket jeg faktisk synes er vildt fornærmende – især når ens priser heller ikke er vildt høje. Altså man kan få et par ridebukser til 50 kroner. Seriøst og så vil du have dem til 5 kroner. Nej, nej og bare nej!

 

Du bliver ikke bedre af mærkevare 

Men så er spørgsmålet, hvorfor er det at folk byder sådan under? Hvorfor er det at man gerne vil have rideudstyr så billigt at du næsten får det for en spytklat. Jo nu er rideudstyr dyrt og det hjælper heller ikke på det at mange gerne vil have dyre mærkevare fordi det på magisk vis gør dem til en Gran Prix rytter, selvom de kun ligger på et LC niveau. Jeg forstår det altså bare ikke! Nej du kan ikke købe CT bukser til 50 kroner og nej du bliver heller ikke en bedre rytter af det.

 

Jeg kan finde den billigere et andet sted 

Som sagt så synes jeg at det er utrolig fornærmene at byde langt under prisen (især når den er lav i forvejen) og det er virkelig også fornærmene når folk så skriver “jeg kan få den billigere et andet sted”. Jamen så gå hen og køb den der! Jeg synes min pris er en god pris for noget der er brugt maks 3 gange og har egentligt været ret dyrt, så byder man altså ikke et skambud! Skam jer der gør det!

 

En dårlig forretningskvinde 

Med hensyn til hende der skulle sælge tingene videre, så synes jeg også at man er en dårlig forretningsmand/kvinde, hvis man nærmest bare skider på sin “kunde”. “De ting er mere værd, men jeg byder dig langt under, for det giver jo god mening og er helt fair og så får jeg jo nok de ting alligevel”. Hmmm hvad med ikke? Prøv og hør hvis du skal lege forretningskvinde eller mand, så skal man også være fair! Det kan godt være at man gerne vil tjene penge på tingene, men man får dem helt klart ikke hvis man byder så langt under prisen. Jeg vil i hvert fald have en fair pris!

 

Så ja jeg er ret så træt af skam bud og folk der vil have dyre ting for en pose slik.