Herning hingstekåring – et år senere

 

Som skrevet i det forrige indlæg, så har jeg haft rigtig travlt med studiet og derfor har jeg ikke fået skrevet særlig mange indlæg. I går aftes var jeg også så smadret, at jeg næsten ikke kunne noget.

 

 

Pas på hinanden ❤

Men nu tænker jeg at jeg skriver et indlæg og i dag skal vi se tilbage på, hvad der skete for et år siden. De her dage plejer jo at været ret specielle, da der jo plejer at være Herning Hingstekåring i de her dage. Men på grund af Corona er det blevet aflyst, hvilket jeg jo godt kan forstå, da man for det første ikke må være så mange mennesker samlet, men også fordi vi jo skal passe på hinanden i de her tider.

 

 

Bare lige ud ad landevejen 

Men i julen 2019 fik jeg jo to billetter til Hingtekårings gallashow af M. Jeg var så mega glad og kunne næsten ikke være i mig selv. Jeg fik selv købt billetter til messen, da det havde jeg sagt at jeg gerne ville. Så om fredagen sidste år, kørte M og mig afsted mod Herning. Vi havde en rigtig hyggelig tur der op. Lavede også en vlog derfra (den kan i se lige her ). Vi kørte bare ad lande – og hovedveje istedet for at tage motervejen, som sikkert ville have været hurtigere, så ville vi gerne have en hyggelig tur ud ad det.

 

 

Fra idol til veninde 

Da vi kom derop kan jeg huske at jeg var ret overvældet over det hele og kunne ikke være i mig selv det første stykke tid. Kunne ikke lige overskue det. Men jeg kan huske at da vi gik ind i messecenteret havde jeg følelsen af, at det her var helt vildt! Vi gik rundt i de forskellige haller og så på ting. Der mødte jeg også Marianne Eiby, som jeg fik snakket lidt med. Det er sjovt med hende, for hun har væet mit idol, men nu er hun mere min veninde. Jeg ser stadig op til hende og synes hun er et fantastisk menneske!

 

 

Vi tog en pause 

M kedede sig helt vildt deroppe, da jeg tror han mere havde i tankerne at det var mig som skulle nyde alt det her. Det gjorde jeg også! Det kan man vidst roligt sige. Fik jo også købt nogle ting (haulen kan i se her) og var så mega glad over det. Vi havde dog også lige en lille pause ude i bilen, da vi skulle ud med nogle af de ting jeg havde fået købt. Det kan klart anbefales at gøre sådan, for det var så rart med en lille pause fra alt støjen.

 

 

Det er en tradition 

Vi fik også en spisepause hos et cafeteria. De havde vist kun en ret, som var okay. Ikke det helt vilde, men det var bare rart at kunne få noget at spise og igen lige slappe lidt af. Vi (eller jeg) fik også churros deroppe. Dem skal man have. Det var en tradition som jeg havde med min roomate fra efterskolen, når jeg havde været deroppe sammen med hende, men det er jo flere år siden.

 

 

Gode pladser til tudefjæset 

Da vi så kom ind til gallashowet havde M været rigtig god og bestilt billetter lige ud til trappen, så hvis jeg skulle ud, kunne jeg hurtigt gøre det. Vi sad også rigtig godt, da vi sad og havde udblik over hele banen. Vi sad nemlig skråt over VIP pladserne. Der var to piger der sad bag ved os, som vi fik snakket lidt med. Den ene havde sådan et sjovt grin. Da gallashowet gik i gang, så gik der ikke 5 minutter, før jeg sad og græd (ja jeg ved godt at jeg er et tudefjæs). Det var bare så vildt for mig at jeg efter flere år, endeligt var der igen og så gallashowet live.

 

 

Ømme fødder efter en god dag 

Da vi var kommet hjem næste dag, for det var midt om natten, så var vi begge godt trætte og sov længe den næste dag. Mine fødder og knæ var så ømme, at jeg om natten var vågnet og havde så ondt! Men det var en rigtig godt tur og jeg elskede at have M med og at det var ham som havde givet mig billetter til det ❤