Alt og ingenting

Helt alene på tur

Nu ved jeg godt at jeg er ret meget en kylling! Men i dag er jeg faktisk ret stolt af mig selv (det var jeg også i går).

 

 

Store rengøringsdag 

Søndag kom M og hentede mig ude fra stalden af da, jeg skulle have en kasse med hjem og derfor kunne jeg ikke cykle. M kørte mig derfor også ud til stalden i går morges/tidlig formiddag. Jeg havde igen været så smart at lave foder og wrap dagen før, så det var allerede klaret. Jeg plejer altid at have en dag om ugen, hvor jeg ordner hele boksen og det der er i den. Det vil sige at jeg støver af, vasker krybben og vandkoppen og vender bunden. Jeg havde lavet det hele om søndagen, men manglede at støve af.

 

 

Hvorfor tænker du sådan?

Derfor gjorde jeg det i går. Boksen blev selvfølgelig også muget! Da jeg hentede Gitte ind fra fold, ville hun først ikke med, men lovede hende noget lækkert bagefter og så kunne hun godt gå med. Skøre krikke altså! Fik striglet og sadlet op. De sidste par gange vi redet tur sammen med en af de andre opstaldere. Ville gerne ride tur igen, men vi var helt alene og Gitte var ikke blevet redet i 3 dage, så jeg var lidt usikker på om hun ville gøre et eller andet (seriøst nogle gange skal jeg bare lade være med at tænke sådan!).

 

 

Hvad mor siger er rigtigt! 

Derfor startede jeg ude på ridebanen. Skulle lige mærke hvordan hun var. Men kunne mærke at hun hele tiden træk hen mod lågen til ridebanen. Prøvede derfor at ride ud ad ridebanen og ud til vejen. Her kunne mærke at Gitte var en lille smule nervøs og usikker. Men jeg sagde bare til hende “jeg tror på dig! Jeg tror på at du sagtens kan gå selv. Det her klarer vi sammen!” og så var det som om hun slappede af, for “hvis mor siger jeg kan, så kan jeg sikkert godt!”

 

 

Hvorfor er du så bange?

Så vi red ned ad vejen og ind på en mark, vi har fået lov til at ride i sporet på, når jorden er tør nok. Gitte hyggede sig, kunne man mærke. Tror hun synes det var så rart at komme ud! Hun var i hvert fald så dygtig. Jeg har været virkelig nervøs for at ride tur på hende helt alene. Den gang hun stod i den gamle stald, var vi ude tur og ride alene. Her stak hun faktisk af med mig. Siden da har jeg været lidt bange for at ride på tur selv. Men når man tænker på at min hest er det sødeste når man rider. Jeg har jo kunne sætte mig op, efter et år uden ridning og der skete ingenting, andet end hun var virkelig glad. Hvad er det så jeg har været så bange for?!

 

 

Det skal fejres! 

Så da vi red ude i lidt græs på vej hjem, prøvede jeg faktisk også at trave lidt (kun nogle meter, da hun slet ikke er i form!) og det gik jo så fint! Jeg har jo en super dygtig hest der bare gerne vil lave noget og ikke rigtigt gør noget. Hun er det sødeste væsen jo! Så jeg er både stolt af mig selv og hende i dag! Det giver mig bare blod på tanden på at ride på tur mere selv! Fik også klippet lidt af hendes alt for lange man. Har desværre ikke en maskine til at gøre det, men nu må vi se hvad der skal ske med den. Om jeg skal tage det hele med saksen, eller om vi kan få fat i en maskine?

 

 

Så hvad kan man så lære af det? Stol nu på dig selv og din hest! Tør at gøre noget som man har været bange for!

Hej alle sammen. Jeg er blogger her hos Ridersnotebook.dk Jeg er ejer af verdens smukkeste fjordhest som hedder Gitte. Sammen har vi deltaget i PEEK konkurrencen, hvor vi i 2022 blev udtaget som en af de 10 finalister. Her på bloggen vil i høre meget mere om mit liv sammen med hende ❤ Tak fordi i følger med ❤

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *