Alt og ingenting,  fjordhest

Gledelig 17. Mai

Hej… okay dramatisk nok alligevel. Men altså nu har jeg ikke fået blogget i et stykke tid. Hvis man harr fulgt med på instagram, ville man vide, at jeg en dag her i sidste uge, bare fik en rigtig lorte dag, hvor jeg bare græd og græd. Så skulle lige restiturere mig selv igen, da det var lidt en hård tid efterfølgende. Ikke at der var sket noget vildt stort og specielt, men jeg har bare ikke lige haft kræfterne til at kunne overskue at skulle skrive indlæg og ja jeg har også stavet rigtigt i overskriften til dette indlæg! Hvorfor det står så anerledes, kan i læse længere nede.

 

It’s payback time!

Men med det sagt, så er det tid til et nyt indlæg, da jeg har overskuddet nu! Men der skete også lige det at M er kommet til skade (ikke noget alvorligt!), så jeg skulle jo lige passe på ham, men så var det jo bare payback fra alle de gange hvor han har skulle pleje mig, efter jeg har haft smerter i maven. Så er det jo fair nok. Der er også sket det at jeg lige nu sidder hjemme hos mine forældre, inde på min mors syværelse (hun er totalt god til alt det der kreative ting!) med et par foldemadresser liggende på gulvet. Dog er her et bord og en sofa, så jeg kan sidde her og skrive.

 

Nåede ikke det jeg havde planlagt

Jeg har også været ude ved Gitte i dag og det er så det i kommer til at høre om i dag. Jeg skulle egentligt have været derude i går, men fordi vi spiste så sent, kunne jeg ikke lige overskue det, da jeg ellers havde en helt masse planlagt, som jeg skulle have nået. Men altså jeg steg på jernhesten og cyklede ud til stalden. Her så jeg Gitte stå ude på folden og spiste. Der var en der var ved at få undervisning, så var lige nede og sige hej. Gik derefter op til det lille sadelrum, hvor os private har vores ting.

 

Hvor er du henne?

Fik hevet nogle kasser og sådan lidt ud, for at sortere og gøre ved, så mine ting ikke fylder så meget. Fik ikke tørret mine hylder af, da jeg gjorde det for et stykke tid siden. Mens jeg stod inde i sadelrummet ringede min telefon. Det var M der spurgte hvordan Gitte havde det, da hun jo har en skade. Vi kom også lige ind på hvor jeg var henne ude ved stalden, hvor jeg så forklarede M at jeg stod oppe ved sadelrummet. Da jeg sad bøjet over et par strigler, åbnede døren sig. Troede egentligt bare at det var dem der var ude og ride, men det var det ikke.

 

Halte Peter 

Det var nemlig M! Da jeg så ham løb jeg hen til ham og løb lige ind til et kram. Jeg savner jo den kære M når jeg ikke er sammen med ham. Men han havde allerede fået det meget bedre og haltede næsten ikke! Jeg blev bare så glad og så overrasket over at han kom, da jeg slet ikke havde forventet at han ville komme med ud til stalden. Det var egentligt bare meningen at han ville have været forbi, men han blev der lige i lidt tid.

 

Det skal lige sidde lidt 

Jeg skulle nemlig vaske Gittes hale i dag. Så fik taget lidt shampoo, balsam plus lidt mere, ned til vaskepladsen. M fik taget Gitte ind, for tage hende ind i stalden, så jeg kunne vaske halen. Så der kom shampoo i, mens M fik givet Gitte nogle godbidder. Så kom der balsam i og det skal jo lige sidde et stykke tid, så Gitte fik lidt ekstra godbidder og så blev halen skyllet igen, så alt balsamen kom ud. Jeg har faktisk bare købt min shampoo og balsam i Normal og hvorfor har jeg nu det? Jo det er fordi mærket er noget der hedder mane ‘n tail. Jeg ved nogle kvinder bruger det til deres hår, men faktisk blev det lavet til heste først. Og det virker fint til heste btw!

 

En jævnt utilfreds dame 

Vi fik også lige en is (M, en anden og mig) efter jeg havde fået tørret Gittes hale lidt med et håndklæde. Gitte i hvert fald også godt tænke sig at få noget is, da hun stod og tiggede helt vildt og var noget utilfreds med at hun ikke fik is! Men Gitte kom ned på striglepladsen og blev striglet lidt. M skulle desværre videre, da han skulle et eller andet. Hvad det var måtte jeg ikke få at vide. Så der blev lige sagt farvel og så var han videre. Men så hyggeligt lige at se ham!

 

Hvordan går det med Gitte?

Gitte blev striglet og fik noget Hot and Cool på som vi jo har fået i en goodie box Hun elsker at få det på! Mens hun blev striglet havde hun sine Fir Tech staldgamacher. Det er rigtig godt til hendes ben. Havde nemlig også fået at vide at der var bedring med Gittes ben og hun nu skal i gang med genoptræning! Jeg er simpelthen så glad altså! Det var bare fedt at få at vide! Men jeg tror Gitte nød at blive hygget om.

 

Har du en godbid?

Jeg hentede også det sidste mash fra. Har købt noget andet, fra et andet mærke, da butikken jeg var i, ikke havde den mash jeg plejer at købe. Men hun nød i hvert fald hendes mash! Der skete en masse omkring hende, men hun stod bare og spiste og kiggede lige tilfreds op en gang i mellem. Da hun var færdig med at spise, fik hun gamacherne af igen og smurt Hot and Cool på benene og så kom hun ellers bare ud på marken igen. Da jeg kom ud med hende, var der nogle af hestene som hurtigt var henne ved leddet, for det kunne jo være at der smuttede en godbid ud ad lommen jo!

 

Ja vi elsker dette landet 

Men fik ryddet op og fejet. Var dog også lige inde i sadelrummet igen for at ændre lidt på mit layout i sadelrummet. Var nemlig ikke helt tilfreds. Men jeg synes at til sidst blev det ret fint og funktionelt! Så jeg er godt tilfreds med det. Da jeg var færdig tog jeg tingene som skulle hjem til mine forældre med og cyklede hjem. Her havde min mor lavet vafler da det jo er d. 17. maj i dag! Det er en meget vigtig dag for Norge, da det jo er nationaldagen samt grundlovsdag. Jeg er jo kvart Nordmand, så man skal huske sine rødder!

 

 

Hej alle sammen. Jeg er blogger her hos Ridersnotebook.dk Jeg er ejer af verdens smukkeste fjordhest som hedder Gitte. Sammen har vi deltaget i PEEK konkurrencen, hvor vi i 2022 blev udtaget som en af de 10 finalister. Her på bloggen vil i høre meget mere om mit liv sammen med hende ❤ Tak fordi i følger med ❤

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *