Alt og ingenting

Fra sukkersød til skæld ud

Nu synes jeg at vi skal snakke om lidt forskelligt. Altså bare få nogle ting ud ad verden! Bare have en god samtale med hinanden. Så bare lige til en advarsel, så bliver det her indlæg ret langt!

 

En super sød besked

Så vi starter med her i nat. Sad i går.. eller ej det var faktisk i nat og læste gamle beskeder mellem M og mig. Jeg ledte egentligt bare efter en besked fra M som han sendte 5 min. før jeg skulle afsted på ferie med min familie til Sverige. Den var bare rigtig sød, så måtte lige gå et stille sted hen og lige fælde en tåre, fordi jeg blev så glad! en fordi jeg ledte efter den besked, tænkte jeg at så kunne jeg lige så godt læse alle beskederne og jeg lagde mærke til noget.

 

Tudefjæset Bitten 

Fordi det jeg lagde mærke var, at i starten af vores forhold og beskederne var det sådan nogle kærlige og liidt sukkersøde beskeder, men det er klart at sådan er det i starten af et forhold. Men efterhånden som jeg kom længere ned i de her beskeder, men de til nogle mere vrede beskeder, for jeg skældte M ud. Det blev jeg enooormt ked af og begyndte at græde. Jeg er jo lidt af et tudefjæs! Det fik mig til at tænke på at jeg i den seneste tid faktisk ikke har behandlet om særlig godt! Jeg har skældt ham meget ud, selvom det egentligt ikke var så forfærdeligt det han gjorde. I kan forresten læse om det i det her indlæg og i det her også.

 

Når ens hjem ikke længere er hjem 

Man kan godt se at jeg ikke har haft det helt godt. Der har været meget at tænke på! Blandt andet studiet, som jeg jo er sygmeldt fra og nu i endnu et halvt år. Samt skal jeg tænke om det er pædagog jeg skal være, da mine vejledere og også mig selv, ikke er helt sikker at jeg kan holde til det på sigt, da jeg jo på grund af min psykiske sygdom, er lidt sårbar! Jeg har også været nervøs for det her med at flytte sammen med M – ikke fordi jeg er nervøs eller ked af, at jeg på sigt flytter sammen med M, men fordi jeg synes det er så mærkeligt at mit hjem, ikke længere føles som mit hjem. Det er bare en skal jeg er i, når jeg ikke er hjemme hos M, som i jo har kunne læse et par gange, er mit hjem.

 

Fra hele tiden, til kun en gang i mellem 

så er der det her med en ny uddannelse hvor jeg skal flytte igen, igen. Det er ikke det jeg er nervøs for, men hvad så med M? Hvad gør han? Jeg vil jo gerne have ham med! Jeg ville synes at det ville være så underligt, hvis jeg først havde boet sammen med M, for derefter at flytte fra ham igen. Jeg kender mig selv godt nok til, at jeg ville blive så ked af det, hvis jeg skulle gøre det! For først at vende mig til at bo sammen med en, for derefter flytte fra personen igen og kun ses en gang i mellem. Det kan jeg altså ikke helt forholde mig til.

 

GO!

Så er der også det her med at jeg måske lidt har følt at M har været lidt “afvigende”. Jeg sætter de her tegn “” fordi han har ikke rigtig været afvigende, bare ikke helt sagt når ting skulle ske, som fx. det her med at flytte sammen, fordi det gør vi jo nok på et tidspunkt. Men jeg har følt at han har været “afvigende” fordi, jeg vil rigtig, rigtig, rigtig gerne flytte sammen med M. Han er min tryghed, min base (det kunne i også læse om i same indlæg som er linket til længere oppe, ellers får i den lige her) så jeg venter lidt kun på at han siger “go!” til at jeg flytter ind. Men så er spørgsmålet bare, hvornår han siger det og det er nok også det jeg er lidt nervøs over.

 

Kan du holde mig ud? 

Jeg har også spurgt ham om han var nervøs om at flytte sammen og det var han lidt, men det var mere om jeg kunne holde ham ud. Men det kan jeg jo godt! Jeg var i sidste uge, hjemme hos ham mens han var allermest ynkelig (læs: syg, hvor man godt må pive og være ynkelig!), så hvis jeg kan “holde det ud”, så kan jeg også når han ikke er syg! Jeg var bare mere overrasket over at han skrev at han godt kunne holde mig ud, fordi jeg har virkelig ikke været sød mod ham på det seneste. Det kan jeg ligeså godt indrømme! Men nu har jeg lovet mig selv at jeg skal slappe mere af og lade være med at blive så sur og vred over ingenting.

 

Den eneste ene 

Men det skal også lige siges at M er god til at få mig ned på jorden igen! Når han lige skriver “nu skal du slappe af!”. først med lidt brok fra mig, men jeg kan godt se pointen og så slapper jeg af. Faktisk er han den eneste som har kunne gøre det, når nu jeg sådan rigtig tænker efter. Det er faktisk ret sjovt når nu jeg tænker over det! For alle andre, når de siger “slap af!”  så er det som om at man bare bliver endnu mere sur – am I right?!!

 

Bliver det til noget? 

Jeg vil også gerne lige tale lidt om bloggen lidt. Jeg ved godt at der ikke har været særlig mange interessante indlæg på det sidste! Men der sker sgu bare ikke lige så meget i mit liv lige pt. Går jo bare her hjemme og tager tingene sådan “nogenlunde” roligt. Jeg har jo ikke nogen venner jeg ses med, eller nogle julefrokoster jeg skal til, ligesom M har. Der var nogle piger fra min efterskole, som var ved at planlægge en julefrokost, men jeg ved ikke om den bliver til noget.. Der har heller ikke været meget omkring heste, men som sagt i andre indlæg, så er der bare ikke særlig meget i øjeblikket, som hedder hest. Der har været fest, julefrokoster (for M), fødselsdag, samt andre ting, de sidste mange weekender, så der har ikke været en tid, hvor vi sammen kunne tage ud til Gitte og da jeg ikke har bil eller kørekort, bliver det lidt svært.

 

Ingen inspiration 

Jeg har med hensyn til bloggen desværre heller ikke følt mig så inspireret til at skrive nogle indlæg med noget godt indlæg og det kan jeg også se at i kære læsere heller ikke synes, da mange af jer er faldet fra! Ikke at man skal gå meget op i det, men det er nu alligevel hyggeligt at vide, at der er nogle som læser denne her kære lille blog! Men nu går der heldigvis fremgang i den og jeg har igen fundet lidt at skrive om igen! Jeg har jo også været syg, så jeg blev nød til lige at holde en slapper, da jeg simpelthen ikke havde energien til det!

 

3 på en uge 

Der har heller ikke været så mange videoer, som der skulle eller plejer at være! Men igen jeg har bare ikke haft inspirationen til det! Men i morgen kommer der en hestegoodie box video! Det lover jeg! Så kommer 2. Advent video også snart! Den skal lige filmes og redigeres selvfølgelig. Der er bare lige noget juridisk der skal ordnes først! Men den kommer og gerne inden den 3. advent, så der skulle gerne komme 3 videoer i denne her uge! Det krydser vi fingre for!

 

Men det var lidt for samtalen for idag. Håber vi ses folkens!

Hej alle sammen. Jeg er blogger her hos Ridersnotebook.dk Jeg er ejer af verdens smukkeste fjordhest som hedder Gitte. Sammen har vi deltaget i PEEK konkurrencen, hvor vi i 2022 blev udtaget som en af de 10 finalister. Her på bloggen vil i høre meget mere om mit liv sammen med hende ❤ Tak fordi i følger med ❤

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *