Alt og ingenting

Fine bisser i juleferien

Så blev det vist tid til et indlæg igen!

 

Beklager at jeg ikke har fået lagt noget ud de sidste par dage, men er hos M og så har der været travlt, med at hente pakke, pakke julegaver ind, handle ind og i dag har jeg været til tandlæge i Kolding, så det tog jo også sin tid med at kommer frem og tilbage, være ved tandlægen osv.

 

Fine bisser 

Med hensyn til tandlægen så, så mine tænder bedre ud, end sidste gang. Jeg har stadig noget som skal laves, men det må jo bare være det! Da jeg skulle afsted blev jeg ret nervøs! Ikke for at komme til tandlæge, men mere på grund af hvad de ville sige. Skrev til coach M om han ville give en peptalk, for det er han så god til! Så det gjorde han og så fik jeg det bedre! Det er godt at have sådan en som M i sit liv! Jeg er i hvert fald glad for min M!

 

Helt færdig

Der skulle have kommet en video ud i går, men desværre så var der gået et eller andet galt, da jeg havde gemt den, så nu skal jeg redigere videre i den, så den kan blive helt færdig til at blive lagt ud, hvilket er snarest muligt! Jeg skal også bare have tid til det! Jeg har også filmet en video, eller faktisk har jeg filmet to, som også kommer ud i den nærmeste fremtid! Der er bare lige det der med at de skal redigeres først!

 

Mutter her er hausfrau 

Jeg var faktisk i gang med at skrive et indlæg om “blogger børn” men det får i at læse, når det bliver skrevet helt færdigt, da M kom hjem i går, da jeg var ved at skrive og så skal der jo handles ind og laves mad, hvilket mutter her står for #hausfrau. M lå bare og sov, men det kan jeg godt forstå, da det skulle være ret udmattende på arbejdet. Ikke at det ikke er et godt arbejde, for det kan jeg høre at det er, men det har vist været hårdt det sidste halve år.

 

Familien til risengrød 

Så derfor er det godt at det snart er jul, for så kommer der noget juleferie, hvor man kan få slappet lidt af, sammen med familien og bare sådan rigtig hygge! Derfor har M og jeg også inviteret min familie til risengrød. Dog hos M, da han har mere plads og jeg også er her indtil jeg skal hjem til mine forældre, for at holde jul. Men M’s hjem er jo egentligt også mit hjem! Så det glæder jeg mig til og jeg skal selv lave risengrød fra bunden af, ligesom jeg gjorde i dette indlæg.

 

Slaaap heeeelt af!

Men tingene går sådan stille og roligt her op til jul nu! Der er ikke så meget mere vi skal nå at lave. Jo vi skal lige hente en til pakke, men det går jo nok. Der er i hvert fald ikke så meget stress og jag mere, som der har været. Lejligheden skal også lige støvsuges og gøres lidt ren, men det har jeg gjort lidt i dag, indtil M kom hjem fra arbejde, så der er ikke så meget mere som skal laves.

 

Men det var i hvert fald et lille hygge indlæg fra mig af i dag. Håber alt går vel med jer alle sammen og i rigtigt er ved at komme i julestemning. Ha’ det godt indtil vi snakkes igen!  ❤

Hej alle sammen. Jeg er blogger her hos Ridersnotebook.dk Jeg er ejer af verdens smukkeste fjordhest som hedder Gitte. Sammen har vi deltaget i PEEK konkurrencen, hvor vi i 2022 blev udtaget som en af de 10 finalister. Her på bloggen vil i høre meget mere om mit liv sammen med hende ❤ Tak fordi i følger med ❤

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *