Uncategorized

Så jeg har ikke været helt ærlig..

Som i nok kan læse på overskriften, så har jeg ikke været helt ærlig overfor jer.. Så det vil jeg være nu!

 

Mavesår var gået væk

Jeg vil forklare lidt om hvad der sker lige nu i mit liv og hvordan det går. Så jeg studerer jo til pædagog og var startet på skolen og i praktik igen, hvilket egentligt gik sådan nogenlunde fint. Hvis i kan huske at jeg snakkede om i dette indlæg om at jeg havde fået konstateret at jeg havde et mavesår, hvilket egentligt var gået væk men..

 

En ond cirkel

Så er det kommet tilbage igen.. Hvilket er virkeligt træls, for det betød at jeg havde syge dage ret hurtigt, fordi det gjorde så ondt! Men som altid så er det en ond cirkel, men det kommer vi til senere. Så jeg ringede til lægen, for at få en læge attest på at jeg kunne holde “fri”, men det ville han ikke give mig!

 

Lægen ville ikke give mig en lægeattest

Så en dag blev det hele bare for meget for mig, med praktik, mavesår, studie osv. Så hovedet gik ned. Derfor var det så vigtigt at jeg kunne få noget tid for mig selv, så jeg kunne få noget ro på, så derfor tog jeg til lægen, sammen med min mor for at få den skide lægeattest. Men lægen ville stadig ikke give mig den, fordi han ikke ville udskrive den i så lang tid, men “problemet” er bare at det er ikke mig som bestemmer at det skal være så lang tid!

 

Sygemelding

Så endelig fik jeg noget papir på at jeg kunne få noget ro på og så tog min mor og jeg næste dag, til min studievejleder, fordi jeg skulle sygmeldes.. Så nu er jeg sygemeldt fra studiet indtil februar, da det er noget en eller anden styrelse har bestemt at minimum for sygemelding er et halvt år.

 

Ro på mig selv

Det er virkelig dejligt at få noget ro på nu og at kunne fokusere på sig selv og få det bedre – både med mavesåret men også med hovedet, som faktisk er den største ballast for mig! men jeg kan jo ikke bare gå ud og få et andet hoved, så det er noget jeg bliver nød til at kæmpe med! Det er naturligt at der er op og nedture i ens liv, men når man så samtidig med har en psykisk sygdom, samt en fysisk, gør det bare tingene endnu mere svære og så er man virkelig langt nede!

 

M gør en brav kamp

Men det er ikke bare det med at man selv er nede, men også folk omkring en. Jeg ved at godt at jeg i denne her tid, godt kan være svær at være sammen med, da jeg virkelig bliver emsig omkring ting. Min familie vender sig nok aldrig til det – det tror jeg ikke nogen gør, men M gør en brav kamp, for at hjælpe mig! Han gør virkelig sit allerbedste, selvom jeg ikke altid er lige nem!

 

Min familie og M hjælper mig virkelig meget, men jeg tror også at de ved at de lige skal hjælpe mig ekstra meget i denne her tid og det er jeg så evig taknemmelig for! <3

Hej alle sammen. Jeg er blogger her hos Ridersnotebook.dk Jeg er ejer af verdens smukkeste fjordhest som hedder Gitte. Sammen har vi deltaget i PEEK konkurrencen, hvor vi i 2022 blev udtaget som en af de 10 finalister. Her på bloggen vil i høre meget mere om mit liv sammen med hende ❤ Tak fordi i følger med ❤

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *