Jeg er meget heldig

Som skrevet i indlægget i går, så vil jeg gerne lige have lov til at snakke om noget vigtigt i dag.

 

Noget der ligner 10 år

Jeg har jo gerne ville komme lidt videre med min ridning, da den står lidt i et stille punkt og jeg havde jo også et mindre sammenbrud (hvilket i kan læse om her). Der går jo lang tid før jeg får min egen fjordhest, så jeg kan komme videre med min ridning. Nogle år tror jeg, hvilket gør at jeg sammenlagt sikkert ikke har fået undervisning i noget der ligner 10 år!! Det gjorde og gør mig ked af det, da jeg altid tror at man gerne vil videre med sin ridning.

 

Det er mig som er problemet 

Så derfor spurgte jeg om jeg måtte finde en som kunne undervise mig. Det fik jeg nej til. Det er også helt i orden, for det er jo ikke mit sted og Gitte er jo heller ikke min hest. Grunden var fair, så det er ikke det der er problemet. Det jeg mener der er problemet i dette indlæg er nok mig.. Forstået på den måde at andre ser mig poste indlæg og billeder om at jeg rider på Gitte i weekenderne og det vil andre så også.

 

Jeg var der før det startede 

Det jeg tror folk bare glemmer er, at selvom de kender stedet og måske arbejder der, så er de stadig “nye” i forhold til mig. Ja jeg arbejder der ikke, det er rigtigt, men jeg har redet ved denne her familie, inden det hele startede! Jeg begyndte at ride hos dem, før de begyndte at lave deres ridecenter. Jeg har så mange oplevelser med dem, før alt blev lavet.

 

Pænt lang tid 

Jeg startede at ride ved dem d. 23 december 2007, hvilket er pænt lang tid siden! Det er nok derfor at det på en måde ville være lidt underligt, hvis jeg ikke var der. Men med det sagt, så ved jeg også at jeg er enormt priviligeret over at jeg må ride i weekenderne! Det skal man ikke tro at jeg ikke ved at jeg er! Men som sagt har jeg været med fra starten, så det gør det på en måde nemmere for mig at kunne komme der.

 

Kan ikke gøre som jeg vil 

Jeg ved godt at jeg er super heldig over at jeg må og andre ikke må. Men jeg har bare så meget historie med denne her familie. Det er måske det, som andre også gerne vil have, men der findes altså også en grænse og bare fordi at man har et ridecenter, er det ikke ensbetydende med at alle får lov til at gøre som de vil. Det gør jeg jo heller ikke! Det findes også grænser for mig. Jeg får ikke alt forærende og jeg arbejder også for det jeg vil.

 

 

Så jeg ved godt at jeg er heldig at jeg får lov til at ride på Gitte! Tro mig det ved jeg godt at jeg er!