Alt og ingenting,  fjordhest

Hvis det skal gøres, så skal det gøres ordenligt!

Så det er igen et stykke tid siden at i har hørt fra mig, men i ved life happens. Men det i skal høre om, er nemlig det der skete i lørdags. M og mig var nemlig ude ved Gitte. Det var super hyggeligt!

 

Et rigtigt hyggeligt morgenbord 

Men jeg havde fredag aften lavet pandekage dej. Det var e lidt sund pandekage dej med blåbær, som jeg faktisk også lavede i går morges og i dag. Men M og mig plejer at gøre os klar  og så køre afsted. Men i lørdags (og søndags) lavede vi morgenbord med pandekager og brød med pålæg. Det var så super hyggeligt, så det er helt klart noget vi gør igen! M kunne også lige få sig en lille lur, mens jeg fik gjort mig klar.

 

Hvor, hvor er Gitte? 

Da vi kørte afsted, kørte vi ikke bare direkte ud til Gitte. Vi lavede et lille roadtrip, hvor vi bare kørte rundt. Det kan vi så godt lide at gøre! Da vi endeligt kom ud til Gitte, kunne jeg ikke finde hende ude på folden. Det var ikke fordi hun var væk, men fordi hun stod og gemte sig bag et skur, som står foran deres fold. Men da M kaldte på hende, kom hun nysgerrigt løbende. Hun skulle jo ikke gå glip af godbidder! Men jeg fik hentet mine ting og M tog hende ind på striglepladsen.

 

Mere styr på det 

Her blev hun selvfølgeligt striglet og gjort fin. regeringen har jo sagt at man skal lukke ned for haller for fritidsaktiviteter og mange rideklubber har valgt at lukke ned for deres ridehaller, hvilket jeg godt kan forstå, da vi skal få denne her corona virus væk! Så derfor valgte jeg at gå udenfor med hende. Jeg valgte at longere hende i lørdags, for så har jeg stadig mere styr på hende, end hvis jeg sad på ryggen af hende!

 

Jeg kan ikke se M

Hun var ret opmærksom til at starte med, men faldt hurtigt ned igen. M stod og kiggede lidt på os, inden han gik hen til nogle andre heste. Det gjorde Gitte lidt urolig, men hun bliver nærmest altid lidt urolig, hvis hun ikke kan se M. Men da han kom tilbage igen og satte sig ind i bilen igen, faldt hun ned igen. Jeg gik lidt rundt med hende i skridt for at varme hende op, så hun lige kunne blive varm.

 

Alt for langsomt 

Da jeg så ville have hende til at gå ud på volten, var det som om at hun ikke helt fattede det til at starte med, men med lidt hjælp fra godbidder, så kunne hun godt forstå hvad det var jeg ville. Først fik jeg hende til at trave lidt og det gik rigtigt fint, men så var det som om at hun synes det gik for langsomt, så hun begyndte at gallopere, for hvis man skal gøre noget, så skal man også gøre det ordenligt, ifølge Gitte.

 

Ej hvor var jeg dygtig! 

Det var ikke fordi jeg mistede fuldstændig kontrollen over hende, men hun løb bare lidt hurtigere end hvad jeg ville have hende til. Jeg fik hende ned i trav nogle gange, men når hun så fik ros, ja så satte hun da bare i galop igen. Men til sidst fik jeg hende ned i skridt og hun kom roligt hen til mig og forventede en godbid som hun sagde “var jeg ikke bare dygtigt?!”. Derfor valgte jeg at skridte hende af. Der lå nogle bomme og calvaletis ude på banen, som jeg fik hende til at gå over. Da vi gik ind på striglepladsen igen, kaldte hendes venner ude på folden, så hun blev lidt.. ikke urolig, heller ikke vild, men i forstår forhåbentligt hvad jeg mener?

 

Deeet er mash grød 

Men jeg fik lavet hendes mash fra Brogaarden, som hun elsker! Det er virkeligt noget som hun ser frem til, for hun får altid helt julelys i øjnene når hun ser hendes lille spand med det. Men det skal jo lige stå og trække, så hun fik hendes udedækken på og lidt flere godbidder og så fik hun hendes mash, da det var blevet klar. Man kan se at hun helt klart fortrækker at hendes mash er grødet. Det der med at det er sådan vandet idet, bryder hun sig ikke særlig meget om!

 

En lille omvej 

Men da hun var færdig og hun også lige fik slikket kanten, da det hele skal jo med, fik hun lige tjekket hendes hove for sten og så træk M hende ud på folden igen. Hun stod lidt og kiggede på os sammen med de andre heste, mens jeg fik pakket mine ting på plads igen og vasket hendes mash spand og det hele så fint ud. M sad ude i bilen imens. Så kørte vi hjem, men kørte også en lille “omvej” da jeg bad M og det, da jeg bare synes det er så hyggeligt at bare køre rundt.

 

Totalt udsolgt 

Da vi kom hjem, fik jeg handlet ind til aftensmad. Vi skulle have hjemmelavet pizza. Jeg plejer bare at købe en færdiglavet bund (i ved sådan en som man bare ruller ud). Der var kun fuldkornsdej tilbage, hvilket ikke gjorde mig det store, da jeg prøver at spise lidt sundere (det kunne i læse om her). Der var heller ingen pepperoni tilbage, så det måtte vi også undvære. Men pizzaen blev lavet og der blev dækket bord imens.

 

Når man ikke kan gætte det 

Jeg synes selv at jeg havde spist ret godt i forhold til sundt mad, så blev nok lidt lækkersulten, så M blev sendt ud efter noget lækkert mens jeg gjorde klar til at vi kunne se mit ynglings tv- serie, nemlig kriminalkommisær Barnaby. Ja jeg ved godt at det er for gamle mennesker, men det er bare sådan en god tv-serie, hvilket jeg også tror M synes nu! M sad og prøvede at gætte på hvem der var morderen, hvilket han ikke helt kunne, så han blev lidt sur, hvilket jeg bare synes var ret så sjovt! Men det er det der er med Barnaby. Man kan nærmest aldrig gætte hvem morderen er!

 

Men det var min og M’s lørdag. Håber i havde en god weekend.

Hej alle sammen. Jeg er blogger her hos Ridersnotebook.dk Jeg er ejer af verdens smukkeste fjordhest som hedder Gitte. Sammen har vi deltaget i PEEK konkurrencen, hvor vi i 2022 blev udtaget som en af de 10 finalister. Her på bloggen vil i høre meget mere om mit liv sammen med hende ❤ Tak fordi i følger med ❤

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *