Hvem skal kunne heale dig?

Efter en ret traumatisk december, så var det nødvendigt at tænke på mig selv. Derfor kom der ikke særlig mange indlæg ud. Min krop var ved at gå ned og jeg kunne ikke holde til det mere.

 

 

IKKE HELT SOM JEG TROEDE

Januar startede egentligt godt. Følte at tingene gik fremad. Jeg mødte nye mennesker og følte mig ret godt tilpas. Nu er tingene så skredet lidt igen og januar var ikke helt så god, som jeg havde forventet at den ville blive. Men det har dog givet mig en mulighed for at tænke over nogle ting.

 

 

 

ET AFSLUTTET KAPITEL

Derfor ved jeg skal gøre er, at jeg skal fokusere på mig selv! Jeg skal virkelig tænke godt og grundigt over, hvem det er jeg omgiver mig med. Er de mennesker gode for mig? Vil de noget godt med mig? Hvis jeg ikke kan svare på det, eller svaret er nej. Så er det nok på tide at jeg skal give slip på dem. M har jeg givet slip på. Der er ikke mere mellem ham og mig. Det er et overstået kapitel og et kapitel som vi begge to er enige om, ikke skal åbnes igen. Jeg tænker vi vil det bedste for hinanden. Men vi ved nu at det bedste for os to, er at vi ikke er sammen. Så på den måde, har jeg fået lidt healing mellem ham og mig. Den er lukket nu. Jeg skrev et indlæg omkring den opførsel jeg så fra ham i December og den var ikke særlig god. Men jeg tænker det er svært at skulle vise overskud, når man ikke selv har det godt. Efterfølgende har jeg snakket med ham og der er ikke mere ‘bad blood’ mellem os. Tingene mellem os var bare blevet for meget og vi var, med vores egene ord, pænt træt af hinanden. Jeg vil dog altid holde af M. Det skal både jer og ham huske på. Det var faktisk også ham som fik mig til at indse nogle ting og kunne give slip på en del af den vrede som jeg havde gået rundt med. Med det sagt, så vi er begge klar til en ny fremtid, hver for sig.

 

 

 

BRUG FOR TID OG RO 

Men lige præcis det, altså healing. Det er en ret svær ting føler jeg. For efter et breakup, så er ens følelser alle mulige steder henne. Man bliver vred, man bliver ked af det og en helt masse andre ting. Det kan være svært at skulle være i alt det og man kan miste glæden ved livet. For mig har det dog ikke været heeeelt så slemt, for jeg ved at jeg er stærk og jeg nok skal klare mig selv! Men det er ikke alle der kan det. Der er mennesker som har brug for lidt mere healing og ro for dem selv, for at kunne finde hoved og hale i alt det der sker. Det der kan ske, er dog at de møder et eller flere mennesker, som kommer på et meget uventet tidspunkt og som bare gør alting endnu sværere, men på en måde som man ikke lige havde regnet med.

 

 

 

HVAD SKAL DU GØRE? 

For hvad gør man, når hjertet ikke er healet endnu? Skal man bare springe ud i det, eller skal man hellere vente og se hvordan man har det om et stykke tid. Er det ventetiden værd?! Er de mennesker de rigtige for en og hvordan kan man vide det? Det er sådan nogle spørgsmål, som kan dukke op. Det kan være umuligt at svare på, fordi man først og fremmest ikke har et helt specielt facit på det. Det er lidt den der ting, som man, hvis man tør, springer ud i. Går den, så går den. Går den ikke, så går den ikke. Det er mere op til hver person, at kunne vide hvordan man har det. Det er en selv der skal kunne mærke efter.

 

 

 

DER ER KUN DIG

Det jeg dog har fundet ud ad er, at den eneste person som kan heale dig, er dig! Der er ikke nogen som kan gøre alt det arbejde for dig. Det må du selv gøre! Det eneste andre kan gøre, er at hjælpe med at støtte dig. Give dig et kram, når du har brug for det. Støtte dig med ord, som forhåbentlig kan hjælpe. Bare det at man ved de er der for en, er vigtigt at vide. Men vejen til healing er ikke nem. Det er hårdt! Men jeg tror på at i den sidste ende, finder man det rigtige sted og de rigtige mennesker. Mennesker som oprigtigt vil en det bedste.