Gennem et monster og smertehelvede

Nå… Man kan da sige at den sidste uge har været meget… interessant.

 

 

Nurh er du okay? 

Mandag havde jeg været nede og hente ting i min lejlighed som jeg stadig har med min ex. Jeg havde bedt ham om ikke at være der. Mest fordi jeg bare gerne ville være i fred imens jeg pakkede mit gamle liv sammen. Men surprise, surprise, hvem dukkede op? Det gjorde min ex selvfølgelig fordi han “havde glemt noget”. Lad os bare være ærlig. Han havde ikke glemt noget. Han skulle bare tjekke. I starten var han meget okay. Men jeg lagde mærke til, da han spurgte om jeg var okay og jeg sagde at det var jeg, så virkede det som om det slog ham lidt ud. Det virkede lidt som om at han kun spurgte for at kunne vise at han var det der overbærende menneske og tager sig af andre og viser storsind. Det er ikke fordi at skal shame ham, men det begyndte bare at virke lidt falsk og underligt. Også da han ville have et kram (undskyld men hvad fuck sker der for mine ex’er der vil have kram? DO NOT FUCKING HUG ME!).

 

 

En horibel opførsel 

Da han ligesom fandt ud ad at jeg er kommet videre, så skiftede han fuldstændig opførsel og der så jeg virkelig hans grimme ansigt og opførsel. Jeg ved godt at nogle vil sige at det er godt nok hurtigt at jeg er kommet videre og jeg skal bruge tiden på at finde mig selv og bla bla. Jeg har fundet mig selv! Jeg ved hvem jeg er og alt det der. Det skal jeg ikke bruge tid på mere. Jeg er kommet videre fordi jeg har indset og især efter at have set den opførsel, at det der! Det skal jeg ikke have noget med at gøre ever again! Lad os bare sige at den opførsel jeg har set, er en meget grim og horibel opførsel og slet ikke sådan man skal opføre sig overfor mennesker! Især ikke overfor en som man har været i et forhold med. Jeg har tænkt over det og jeg tænker lidt at efter han begyndte på sit arbejde m.m, har al den opførsel mod ham, gjort at det er steget ham til hovedet og nu lidt tror at han er en eller anden mega star der må behandle andre mennesker rigtig grimt og det kan jeg kun sige at det har jeg ikke lyst til at være med til, eller være den som opførslen er mod.

 

 

JEG SKAL BARE VÆK! 

Så da jeg skulle hente flere ting et par dage efter og jeg virkelig så hvordan han var, har kun gjort mig mere sikker i min beslutning om at slutte det her helt! Jeg skal ud ad det så hurtigt som muligt og så langt væk som muligt. For den mand jeg forelskede mig i for 3 år siden, er der ikke mere! Nu er der et monster og det monster har jeg ikke lyst til at kende eller være i nærheden af. Er jeg ærgelig over at tingene er endt sådan her? Ja det er jeg, men det er sådan tingene nu en gang er og jeg skal bare væk fra det!

 

 

VÅGNEDE I ET SMERTEHELVEDE 

Torsdag aften havde jeg det lidt dårligt, så jeg gik tidligt i seng. Jeg tænkte at det var bare fordi jeg var træt, så en god lang nats søvn ville være godt. Ha jokes on me. Fordi da jeg vågnede klokken 23 om aftenen, efter at have sovet et par timer, havde jeg de værste smerter i mit liv! Det gjorde så ondt, at jeg gik ned på badeværelset og kastede op. Derefter lå jeg på badeværelsegulvet fordi jeg var så svag og havde så ondt. Der lå jeg et stykke tid. Til sidst tog jeg en balje med ind på mit værelse og sad henslægt over den, da jeg ringede efter min søster. Keep in mind, min søsters værelse er næsten lige overfor mit. Da hun  kom ind og så at jeg slet ikke kunne løfte min overkrop op, på grund af smerter og manglende kræfter, fik hun fat på vores mor, som ringede til vagtlægen.

 

 

EN GAMMEL GRIS

Her sad hun i kø i noget der ligenede 20 minutter. Da hun endelig kom til og fik fat på noget jeg vil kalde for en gammel gris, fortalte ham at jeg har haft et mavesår og havde mange smerter i maven. På det her tidspunkt er jeg begyndt at skrige af smerte. Jeg snakkede selv med ham og det eneste han fortalte mig, at jeg skulle gøre, var at lægge noget varmt på maven og så ville smerterne gå væk efter 30-60 minutter….. Så ham den gamle gris afskriver mig i at have menstruationssmerter, på trods af at jeg fortæller ham at det ikke er den tid på måneden for mig. Han afskriver mig og mine smerter som værende en hysterisk kvinde og det er det der er galt! Undskyld men hvad fucking fuck!!! Nu har jeg haft et mavesår, et brækket håndled, blevet opereret i næsen og har en høj smertetærskel der kun er blevet højere siden mit mavesår. Så når jeg ligger og skriger af smerte, så er det ikke “menstruationssmerter” der bare skal have lidt varme…

 

 

10’ER PÅ SKALAEN 

Anyway mor hentede noget der kunne varme , fordi why not? Blev det bedre? NÆÆÆÆÆ det blev faktisk kun værre og på det her tidspunkt besvimede jeg flere gange ad smerte, samt kastede op AD SMERTE!! Mor ringede igen til lægevagten og her får hun fat i den samme gamle gris. Her kan man godt høre at han er ret irriteret på det her tidspunkt. “Så må hun hellere få en tid (på skadestuen). Hun kan få en tid klokken 5” er hvad han svarer. Kan lige så godt sige at det kom ikke til at ske! På det her tidpunkt var klokken mellem 2-3 stykker og jeg havde så afsindigt ondt! Så mor ringede efter en ambulance som heldigvis kom og tog mig seriøst! Er i klar over hvor rart det er, når en sundhedsfaglig tager en seriøst med sine smerter?! Så to falckreddere kom og fik mig ned i ambulancen. Tror godt at de kunne se at jeg havde MEGET, MEGET ondt! Bare det at skulle gå ned ad trapperne, have sko på (som min mor hentede og var nogle rigtig flotte gule crogs og som jeg fik ambulance folkene til at grine af, da jeg svarede “jeg er fucking ligeglad” da mor spurgte om de var okay at have på). I ambulancen fik jeg morfin, til at tage smerterne. Blev spurgt om hvor slemme mine smerter var fra en skala fra 1-10, hvor 1 er ikke særlig meget og 10 er meget slemt. Vi lå på en 9-10 stykker! Med morfin kom jeg ned på 6-7 stykker.

 

 

MORFIN ER EN FANTASTISK TING 

Blev kørt afsted til akut modtagelsen på sygehuset, imens den ene redder spurgte mig om nogle ting og skrev ned, så han kunne give oplysningerne videre til sygehuset. At han var en meget pæn mand, skal jeg ærligt sige ikke gjorde mig noget 😉 Hende der kørte havde vist været inde i mine forældres hus før, da hun kendte en ad mine søstre. Inde på sygehuset kan jeg huske at ham redderen fortalte at man virkelig godt kunne se at jeg havde virkelig ondt! Derfor fik jeg mere morfin (fantastisk middel, hvis i spørger mig!). Jeg fik taget nogle blodprøver og senere undersøgt af en læge. Så fik jeg lidt mere morfin da jeg begyndte at få rigtig ondt igen. Min mor som var kørt med i ambulancen, ringede til min far, så han kunne komme og hente hende. Fordi klokken ikke en gang var 4 endnu, lagde jeg mig derfor til at sove lidt. Sådan gik det meste af dagen på sygehuset. Jeg var lidt vågen, så sov jeg lidt, så lidt tv osv. Der skete ikke så meget andet. Kun besøg fra sygeplejesker, læge og flere blodprøver. Heldigvis var mine smerter i løbet af dagen aftaget en del. De kunne dog ikke finde ud ad hvad det var. Derfor blev jeg hen ad eftermiddagen, sendt hjem og jeg fik endeligt lidt at spise og drikke, inden min far kom.

 

 

SÅ SMADRET 

Kan godt sige jer at det har været nogle hårde dage efterfølgende! Lørdag var min krop så smadret at jeg ikke kunne noget og maven gjorde ondt. Heldigvis ikke så ondt som jeg skulle på sygehuset med. Søndag var lidt bedre og jeg kunne tage ud i stalden. Dog havde jeg min søster med som hjælp og det var jeg rigtig glad for! I dag har jeg taget Gitte helt selv. Lidt hårdt, men rart at kunne gøre det selv, selvom det tog lidt længere tid, da jeg blev hurtigt træt og måtte hvile en gang i mellem.

 

Så ja.. Et langt indlæg, men vigtigt indlæg! Så ja det var mit liv den sidste uges tid.