Alt og ingenting

Fra bydreng til hestemenneske

 

Nu har jeg jo før snakket om M og hans forhold til heste. I starten var han jo ikke særlig vild med dem og var faktisk ret bange for dem, men så var det som om ham og Gitte fandt en fælles vej og nu er de bare best buddies! Så det vi skal snakke om er, det der med heste og kærester.

 

Manden for mig 

Jeg har jo før skrevet om det der med hvordan min drømmemand skulle være (læs her) og det viste sig ret hurtigt at M var manden for mig. Men jeg havde egentligt altid haft en lille drøm om at min drømmemand også skulle være lidt et hestemenneske. Ikke at han behøvede at være professionel, men bare det der med at han tog ud i stalden sammen med mig og hjalp mig med hestene. Hvis han også red lidt ville det ikke gøre mig noget.

 

Mest for min skyld 

Nu er M jo ved at lære at ride og jeg ved at han gør det mest for min skyld og tro mig, jeg synes faktisk at det er ret fedt at lære ham at ride. At han så også er virkelig god til det, er bare endnu mere fedt! Så for mig er M virkelig bare min drømmemand! Men jeg ved at det ikke er alle som vil have at deres partner rider, fordi for nogle fungerer det ikke rigtigt. Det skal man ikke skamme sig over, at man ikke vil have en hestekæreste, fordi sådan er vi bare forskellige og det skal der også være plads til!

 

Vil have sin egen 

Men M er på et år gået fra at være en rigtig bydreng, til nu at selv at være ved at lære og ride og selv vil have sin egen hest. Det synes jeg er helt vildt og helt vildt fedt. Ikke at jeg sådan vil omvende ham, men at han sådan kan lære og også kunne lide det der med landet. Ja bevares så er der altså også nogle ting som knap er så fedt, som at det nogle gange ligger virkelig langt ude på landet, hvor der er bælgravende mørkt om natten og man ikke lige kan smutte ned i et supermarked på 5 min. Men hver ting har sin charme synes jeg!

 

 

Så ja nogle gange sidder jeg altså og tuder over hvor stolt jeg er over M, hvor meget han har fået øjnene op for, lige som jeg har fået øjenen op for en masse nye ting. Man lærer af hinanden kan man kun sige!

 

 

Hej alle sammen. Jeg er blogger her hos Ridersnotebook.dk Jeg er ejer af verdens smukkeste fjordhest som hedder Gitte. Sammen har vi deltaget i PEEK konkurrencen, hvor vi i 2022 blev udtaget som en af de 10 finalister. Her på bloggen vil i høre meget mere om mit liv sammen med hende ❤ Tak fordi i følger med ❤

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *