Følelsen af skuffelse

Jeg havde egentligt planlagt et andet indlæg, men jeg føler at dette indlæg hellere skulle ud..

 

Følelsen af skuffelse

For jeg vil gerne snakke om når man har den der følelse af skuffelse. I kender den godt. Den der følelse når man virkelig havde glædet sig til noget, men det så aldrig sker. Den følelse har jeg haft meget af på det seneste.. Både i privaten men også rent ridemæssigt.

 

Ikke kommet videre

Rent ridemæssigt eller hestemæssigt, så er jeg faktisk ret skuffet over mig selv! Jeg er skuffet over mig selv, for hvorfor er jeg ikke kommet videre i min ridning! Nu har jeg været rytter i 15 år, men jeg er de seneste år, ikke rigtigt kommet så meget videre! Det synes jeg er super ærgerligt, fordi at jeg vil jo bare gerne være en bedre rytter! Jeg vil jo bare gerne lære, så jeg får en større viden, men lige nu kommer den viden fra artikler og videoer, men det er svært når man ikke har to øjne på en, der helt bestemt kan se hvad det er der skal gøres bedre.

 

Venligst respekter det

Rent privat vil jeg ikke komme ind på hvad det er som har skuffet mig, for det er ikke bare et menneske, eller en ting. Det er mange og nogle af de ting er svære og det kan godt være hårdt for mig, men også for de personer som er indblandet og det vil jeg ikke snakke om, da det jo er privat! Så venligst respekter det!

 

Græder over skuffelsen

Men det jeg vil snakke om er den der følelse som man får! den der ulidelig følelse, som kan gøre så ondt, at det næsten ikke er til at holde ud og man (læs: jeg) kommer til at græde, fordi det gør så ondt. I mit hoved kan jeg ikke forstå hvorfor at det skal være sådan. Hvorfor skal jeg skuffes over, noget som andre ikke kan finde ud af? Det er jo ikke mig som laver fejlen!

 

Ikke min skyld!

Men ak, det forstår mit hoved ikke og dermed kan jeg godt føle at det er min skyld (også selvom det ikke er!). Når man virkelig bare gerne vil have det kommer til at ske, men stadig nej.. Det gør det ikke og det gør ondt! Det er ikke for at være ond eller skabe endnu mere pres på situationen, men man kan stadig undre sig “hvorfor skete det?” “er det mig som har lavet en fejl?” og dermed skaber man også et pres på sig selv, hvilket ikke gør situationen bedre. faktisk bliver den værre!

 

Bare vente og se

Og skuffelse og stress er ikke særlig godt for mit mavesår, selvom det er ved at hele, så skaber det et unødigt press, hvilket ikke gør mavesåret bedre. Jeg har dog ikke haft ondt i et par dage nu! Så det er godt! Men nu må vi vel bare vente og se om der er noget som gør det hele bedre..