Alt og ingenting,  træning

Vores allerførste undervisning nogensinde!!

 

 

 Okay, okay så der er sket lidt siden sidst jeg snakkede om noget træning af Gitte.

 

 

Måske en god ide 

En aften mens jeg ventede på at M skulle komme og hente mig, kiggede jeg på en side hvor man kunne finde videoer og forklaringer på hvordan man kunne strakke en hest’s krop ud. Jeg kiggede på denne her side: Den smidige hest (jeg er ikke blevet betalt for at sige noget om siden. Jeg synes bare at det var en god idé at måske lige kigge inde på siden). Så det skulle jeg da lige prøve med Gitte.

 

 

Små skridt ad gangen 

Da jeg så skulle strække hendes bagben/krop ud, stod hun faktisk og gabte. Tror hun synes det var ret dejligt at blive strukket ud. Især fordi hun går med meget små skridt, hvilket man jo gerne vil have når man har en hest der skal bruges til terapiridning. Men hun er blevet meget bedre til at gå mere ind under sig selv. Især den her dag jeg snakker om, hvilket vi kommer til. Jeg arbejder også med at få mere tempo på hende, hvilket igen er fordi hun går med så små skridt.

 

 

Sit helt eget sprog 

Men den dag var jeg ude ved stalden. En af de andre opstaldere skulle lige til at ud og ride, så jeg var ude og tage nogle videoer af hende. Håber de blev gode nok til at bruge. Men bagefter fik Gitte og mig faktisk lidt undervisning. Det var virkelig en stor hjælp. Jeg kæmpede virkelig med hende, men vi fik også nogle gode momenter. Kender i det når man har en ny træner, der selvfølgelig har sit helt eget sprog, så derfor skal man lige ind i deres sprog før man helt forstår det? Sådan var det også her, men jeg følte at vi endte et godt sted og der var helt sikkert nogle ting som vi skal arbejde videre med.

 

 

En svamp af viden 

Jeg kunne godt lide at jeg blev spurgt om hvad det var jeg gerne ville træne, for det giver også en smule luft i, at vi lige skal starte stille op. Noget jeg har været lidt nervøs for ved alle de mennesker som har undervist mig, er om jeg nu er god til at blive undervist? Jeg vil gerne være ligesom en svamp som bare suger til sig af viden og prøver alt hvad man kan, uden at brokke sig. Men jeg har det sådan at man gerne må sige hvis der er noget der ikke passer en, som f.eks. en træningsmetode, for så er det op til træneren at finde en ny metode, som så kan virke bedre.

 

 

Ih det strammer 

Noget jeg som sagt også er begyndt på med Gitte er, at strække hende ud. Jeg gjorde det lidt inden, men holdte så lidt op med det igen. Denne her gang strækker jeg jo også hende med hendes ben og det syner til at det virker rigtig godt på hende og nogle af de spændinger hun må have, bliver løst lidt op. Hun er i hvert fald blevet meget bedre til det nu, men jeg kan stadig mærke at noget strammer rigtig meget.

 

 

Men ja det var altså vores første undervisning nogensinde!! Samt min første undervisning i næsten 10(!!) år. Gal hvor har jeg savnet det!

Hej alle sammen. Jeg er blogger her hos Ridersnotebook.dk Jeg er ejer af verdens smukkeste fjordhest som hedder Gitte. Sammen har vi deltaget i PEEK konkurrencen, hvor vi i 2022 blev udtaget som en af de 10 finalister. Her på bloggen vil i høre meget mere om mit liv sammen med hende ❤ Tak fordi i følger med ❤

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *