Alt og ingenting

Turister i København

Et langt indlæg fra lørdagens Københavner tur.

 

Jeg har ikke børn 

En ny solopgang, en ny dag. Ej okay så ikke solopgangen, men vågnede klokken 6 om morgenen og var sådan lidt “jeg har ikke børn, så hvorfor er jeg vågen klokken 6”, så efter lige at have været ude og lade vandet, kravlede jeg ned i soveposen igen og sov videre. Havde så åbenbart sat et vækkeur til at at ringe 8.30, så der vågnede jeg igen og så min ene søster havde skrevet. Det var bare om vi skulle ses igen den dag. Så skrev min anden søster også. Skulle lige vågne helt og få øjnene helt åbne inden jeg fik skrevet tilbage.

 

Et stop længere henne 

Men fik gjort mig lige så stille klar. Fik vækket M, for at fortælle at jeg skulle gå. Senere var mere af M’s familie vågnet. Da alle var klar gik vi vi ned til busstoppestedet. Steg på et busstop længere henne end fredags, men skulle bare stå af samme sted som jeg gjorde før og det kunne jeg jo godt finde ud af, så hvorfor skulle jeg ikke kunne det nu!? Det gik også fint i bussen og steg af det rigtige sted og fandt også hen til der hvor min søster bor. De var på vej ned ad trappen da jeg kom, så derfor tog de ikke dørtelefonen.

 

Os søstre og kuglebanen 

Men min søster havde lovet at vi skulle ud og gå, så hun satte hende ned i klap vognen og vi gik en runde og så tilbage igen. Da vi kom op i lejligheden fik vi lige bygget en kuglebane som os søstre havde givet hende i fødeselsdagsgave. Vi fik lidt frokost mig og min niece, samt fik min søster og jeg snakket om lidt af hvert. Jeg skulle senere mødes med min anden søster, så vi skulle lige aftale hvordan og hvorledes.

 

En stolt storesøster 

Men det endte med at jeg skulle tage metroen. Min søster fulgte mig derhen, men min niece i klapvognen. Fik købt en billet med den der DOT app. Vi skulle lige aftale med min anden søster hvornår jeg skulle sætte mig ind i selve metroen, fordi jeg skulle selv køre tre stop og så skulle min anden søster komme. Min søster tog også billeder af mig da jeg sad inde i vognen. Tror hun var en meget stolt søster, da hun ved hvor svært det har været for mig at skulle tage offentlig transport – især i en storby som København.

 

Vibes fra Milano 

Da jeg kom til det tredje stop, stod min søster og ventede på mig og satte sig ind til mig. Det havde regnet i løbet af dagen, så hun havde været så sød at tage en regnjakke med til mig. Matchede faktisk ret godt mine grønne leggins jeg havde på. Den havde hun vist tænkt over 😉 Men vi stod af ved Marmor kirken og gik rundt og kiggede der. Det var ligesom at være i Milano (hvor jeg har været på studietur en gang) eller Paris (hvor jeg så ikke har været). Bygningerne var Rigtig gamle og flotte og man fik slet ikke det der vibe at man var i Danmark synes jeg.

 

På turist tur i København

Men vi legede egentligt bare turister hele dagen nærmest. Vi var ude på Amalienborg slots plads, gik ud til vandet, til Nyhavn. Vi så også den berøme statue “fiskerkone”. Ja vi var egentligt bare rundt i “næsten” hele København. Vi fik gået meget vil jeg da nok sige! Gik over 10.000 skridt! Bagefter tog vi metroen hen til hende, hvor vi bestilte noget mad, hørte musik, så på gamle billeder af hende og bare rigtig hygget os!

 

Chokoladebolle i Jylland 

Havde en virkelig god dag med mine søstre og niece. Så hyggeligt at lege turister i København, hvilket jeg også tror min søster synes, da det nok ikke lige er hver dag at man ser sin by på en helt anden måde end hvad man ellers plejer! Var også lige inde hos en lille bager på Nyhavn, hvor jeg fik mig en the bolle med chokolade (chokolade bolle i Jylland!). Min søster og jeg, fik snakket rigtig godt og virkelig meget, hvilket jeg også synes var rigtig hyggeligt! Det var lidt nogle andre ting, end hvad der er, hvis vi nuu ser hinanden, hvor andet familie også er med.

 

Der hvor jeg startede 

Da jeg skulle hjem, hjalp min søster mig med, hvilke metro og bus, jeg skulle tage. Bussen kunne jeg godt finde ud af at tage. Det var bare lige hvorfra, men det var egentligt meget nemt, for jeg skulle bare tage den, hvor jeg startede med at tage den, den gang jeg ankom til København med M. Min søster tog dog med i metroen hen til busstoppet og fulgte mig derhen. Det synes jeg faktisk var meget rart, da min stedsans ikke er vildt god, så det var fedt at have den tryghed. Men jeg kom med bussen.

 

Det var ikke særlig sjovt 

Da jeg kom hjem til M’s familie, sad M og dem og spillede video spil. Det havde det gjort hele dagen, pånær lige da de skulle have noget mad. Sad ved siden af M på et tidspunkt i sofaen, hvor han lavede en joke. Jeg ved godt at det havde været for sjov, men givet min fortid og mit sind, så synes jeg ikke at det var sjovt og blev faktisk ret ked af det. Gik ud på toilettet og græd lidt lige så stille. Havde lige brug for noget luft, så tog min jakke og sko på og gik ned i Netto og handlede lidt slik. Der ligger jo supermarkeder på hvert gade hjørne nærmest!

 

Man må godt være stolt af sig selv 

På vej hjem, fik jeg også lige snakket med en af mine andre søstre. Det var rart at snakke med hende også, samt at fortælle at nu havde jeg taget bus og metro selv! Så må man godt være ret stolt af sig selv. Havde også lige brug for at snakke med andre end dem jeg havde set i København, samt lige at få den der følelse fra M’s kommentar væk. Da jeg kom hjem, tog jeg min computer og sad og skrev lidt og surfede lidt rundt på nettet. Hørte lidt musik i mine hørebøffer. Men den der følelse var ikke væk og jeg var faktisk lidt sur på M.

 

Jeg var ikke helt tilfreds 

Mens de holdte pause fra spillet fik mig og M dog lige snakket sammen lidt stille. Det var jo ikke fordi vi skændes eller noget. Fik bare lige fortalt at jeg ikke var helt tilfreds, da han ved hvor sensitiv jeg er lige på det punkt. Var ikke sur på ham efter det. Lagde min computer og så lidt med på skærmen, mens de spillede og prøvede at forstå lidt af det de spillede om (fattede det bare slet ikke!). Da klokken var omkring de der 12 stykker, gik vi i seng. Fik snakket lidt om min dag med M. Var så glad og stolt!

 

Søndag kommer i også til at høre om, på et andet tidspunkt dog.

Hej alle sammen. Jeg er blogger her hos Ridersnotebook.dk Jeg er ejer af verdens smukkeste fjordhest som hedder Gitte. Sammen har vi deltaget i PEEK konkurrencen, hvor vi i 2022 blev udtaget som en af de 10 finalister. Her på bloggen vil i høre meget mere om mit liv sammen med hende ❤ Tak fordi i følger med ❤

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *