Alt og ingenting

Turen går mod Herning

Jeg har ikke fået skrevet så mange indlæg de sidste par dage, men tog lige en pause fra bloggen. Ikke at der var noget galt, men har jo været hjemme hos mine forældre, så ville gerne tilbringe tiden med dem. I går var M også hjemme hos dem, for at spise aftensmad med mig og mine forældre. Bagefter tog vi ud til Gitte, det tror jeg hun synes var meget hyggeligt, da hun fik en masse godbidder!

 

Afsted det går

Men i dag er det at M og mig tager afsted. Vi tager turen op til Herning, for der er jo i disse dage hingstekåring i Herning’s messecenter. Men ikke nok med at der er hingstekåring, så er det jo også konkurrencer i spring og dressur, samt DM for beslagssmede. Så findes der jo en en masse haller med rideudstyr, udstyr til stalde, hestetrailere m.m. og en stald hvor alle hestene er i, samt en opvarmningsbane.

 

I’m too old for this sh*t 

Jeg har glædet mig helt sindsygt meget til at komme der op! M har jo givet mig billetter til gallashowet i aften, mens jeg har købt billetter til Hest og rytter messen, som jeg jo lige har snakket om. Det er nogle år siden jeg sidst var der, så jeg glæder mig til at se hvordan det hele ser ud nu. Har det forandret sig meget? Sidst jeg var der, var hal M noget af det nyeste og de var i gang med at bygge Jyske bank boxen, så det må man sige, er en del år siden!

 

En kaffe latte tak

Jeg tænker at jeg filmer en vlog til jer og forhåbentlig er lidt aktiv på instagram (@bittensworld), men nu må vi se. Vi har også snakket om at vi kunne forkæle os selv lidt og køre ind på Starbucks i Kolding, for at få en kop kaffe eller et eller andet andet, så jeg jo ikke bliver totalt arrig, som jeg jo gør ifølge M, hvis ikke jeg får min morgenkaffe. Men jeg glæder mig i hvert fald til at komme afsted og se det hele! Det bliver så spændende at se det hele igen.

 

 

Så vi ses forhåbentlig i morgen, da der ikke vil komme flere indlæg ud i dag, da jeg jo er i Herning hele dagen og kommer ret sent hjem. Så skal jeg også have en god lang nats søvn. Man bliver jo træt efter sådan en dag! Hvis i ser mig der oppe, så kom endelig og hils på!

 

Hej alle sammen. Jeg er blogger her hos Ridersnotebook.dk Jeg er ejer af verdens smukkeste fjordhest som hedder Gitte. Sammen har vi deltaget i PEEK konkurrencen, hvor vi i 2022 blev udtaget som en af de 10 finalister. Her på bloggen vil i høre meget mere om mit liv sammen med hende ❤ Tak fordi i følger med ❤

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *