Alt og ingenting

Seriøst et tudefjæs!

Så jeg havde egentligt i gang med at skrive et andet indlæg og planlagt at det skulle komme ud i dag, men jeg har ombestemt mig.

 

Gjorde mig ked af det 

Grunden til at jeg ombestemmer mig er, at jeg sad og tænkte på de sidste dage, hvor jeg har været ved M. Det har været nogle rigtige dejlige dage hos ham. Jeg plejer altid og blive lidt sur over småting faktisk, men det har jeg ikke været denne her gang. Jeg blev lidt ked af det over noget. Ikke noget så alvorligt, men bare sådan at jeg tænkte over tingene og kunne mærke at de gjorde mig ikke helt glad.

 

Kommunikation er vejen frem! 

Men hvis der er noget som mig og M er gode til, synes jeg så er det at vi snakker om tingene. Istedet for at sidde og skændes eller noget en den dur, så sætter vi os ned og snakker om tingene. Det er ikke noget med at vi sidder og råber af hinanden. Man kan godt sige at det bryder man sig ikke om, men ikke noget råben! Så det jeg blev ked af det over, fik vi snakket om. Lige så stille, så M også kunne forstå hvorfor jeg havde det som jeg havde det.

 

Lukker af når man prøver at snakke 

Nu vil jeg sige at M også er en ret forstående kæreste. Han er nem at snakke med og prøver at forstå, når noget ikke helt er som det skal være. Det er ikke noget med at blive sur og tvær, når man prøver at snakke med ham, for han prøver virkelig at forstå, hvad er det, det er som gør mig eller andre, kede af det. Han lukker ikke af, når man prøvet at snakke med ham og det er noget som jeg er virkelig glad for, fordi det er ikke sådan jeg har oplevet andre folk tidligere, da mange lukker af, når man prøver at snakke med dem om alvorlige ting.

 

Hverken jul eller fødselsdag 

I dag kom M ind ad døren med hænderne bag ryggen, hvilket jeg synes var ret underligt. Da jeg kom tættere på ham, tog han hænderne frem og så havde han nogle ting med hjem til mig. Jeg ved godt at det for mange bare er en lille petitesse at ens kæreste har noget med hjem til en, men for mig er det faktisk en stor ting. For jeg har ikke været vant til fra tidligere forhold, at ens kæreste gav en en slags gave, selvom det ikke er jul eller fødselsdag. Det har altid været mig som har haft en lille ting med, i ved bare for at vise sin kærlighed. Men her får jeg den samme kærlighed tilbage og det synes jeg er fantastisk!

 

Ikke altid særlig sød

Det har faktisk gjort, at da M har købt mig hjem i dag og jeg har været ude og handle, spist aftensmad osv. Bare sidder og stortuder! Som i virkelig stor tuder! Ikke fordi jeg er ked af det, men fordi jeg er så glad for at have mødt M som behandler mig så pænt, selvom jeg måske ikke lige er så sød altid. For mig er det helt nyt, at der ikke er en som bliver sur hvis man gør noget som ikke lige passer den anden person, men person bare siger “ja og hvad så!”.

 

Tuder over lækre ting

Så sådan nogle små ting, som at han har noget med til mig, når han kommer hjem, er for mig en stor ting, hvilket jeg jo så senere kommer til at sidde og tude over, fordi jeg aldrig er blevet behandlet på denne her måde før! De ting som han havde med hjem, er faktisk nogle rigtig gode ting! Det er for det første noget jeg kan bruge, men så er det også bare nogle virkelig lækre og flotte ting, så da jeg så dem, var jeg jo igen ved at tude (seriøst jeg er bare et tudefjæs!)

 

Nå men det jeg ville med dette indlæg var bare fordi jeg jo sad og tænkte (og græd) over hvor har det været nogle gode dage! Dem glæder jeg mig til at få mange flere af, sammen med M! ❤

Hej alle sammen. Jeg er blogger her hos Ridersnotebook.dk Jeg er ejer af verdens smukkeste fjordhest som hedder Gitte. Sammen har vi deltaget i PEEK konkurrencen, hvor vi i 2022 blev udtaget som en af de 10 finalister. Her på bloggen vil i høre meget mere om mit liv sammen med hende ❤ Tak fordi i følger med ❤

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *