Så sker det igen

Som i kunne læse i går, havde jeg bare en rigtig øv dag. Der var ikke rigtig noget som gik galt (andet end en køber til noget rideudstyr alligevel ikke kom, men det skal vi ikke køre mere i). Men jeg var bare ikke glad! Jeg vågenede også var bare sådan “øv” agtig.

 

Ingen peptalk 

Havde jo skrevet til M tidligere på den dag, mens han var på arbejde, om han kunne give en peptalk. Det er coach M jo så god til. Men da han var på arbejde kunne han ikke. Det er jo klart, så det var også bare når han havde tid. Han havde dog glemt det da han kom hjem og som jeg tænkte, var han altså faldet i søvn. Så kunne han jo ikke give mig den peptalk alligevel.

 

Jeg kan ikke mere 

Så begyndte jeg at græde. Men det  var også fordi jeg kom til at tænke på hvad der mon kommer til at ske i dag. Finder de noget, eller er det gået væk? Hvad hvis nu det stadig er der, eller der er mere. Det ville ikke være så godt! Jeg er træt af at have ondt. Som regel kommer smerterne om natten, fordi maven så har vænnet sig til maden, men det er som om at den ikke kan fordøje det og ja, så kommer der alt smerter. Smerter der gør at jeg bliver nød til at have hovedet ned i toilettet. Det er både jeg og M træt af!

 

1 år med smerter

Sidst jeg gjorde det hjemme hos ham, sad jeg også og græd ind i mellem. Det er hårdt for kroppen og sindet at skulle op klokken lort om nattenmed mange smerter, for at kaste op, hvor jeg også vækker M, så han ikke kan få en fuld nats søvn. Nu har jeg som i kunne læse i dette indlæg haft det i snart et år. Der gik jo lige nogle måneder med det, hvor jeg ikke havde været til lægen med det. Jeg troede nemlig bare at det gik væk af sig selv, men det gjorde det jo ikke!

 

En god snak 

Men M ringede inden han skulle besøge noget familie. Det var dejligt lige at få snakket med ham. Det var også dejligt at få snakket med ham omkring det her med i dag. Det har jo nok også påvirket mig i går. Jeg vil nu også sige at jeg er ret nervøs – ikke så nervøs ligesom sidste gang, da jeg jo ved hvad det er der sker, men man er jo altid lidt nervøs ved sådan noget. Det er jo helt naturligt. Man er jo kun et menneske!

 

Ingen tungt maskineri

Så min mor kommer og henter mig, da man får noget afslappende (især hvis man er meget nervøs), hvor man faktisk ikke må køre eller arbejde med tungt maskineri 24 timer efter. Kan godt huske sidste gang, at jeg var meget stille den dag. Det tror jeg også min familie kan sige ja til. Ens hoved bliver ret tungt. Derfor er jeg også ret glad for at min søde mor tager med.