Uncategorized

positivt mindset- nervøsitet ved stævner

I dag skal vi tale lidt om positiv mindset igen. Denne gang skal det handle om stævner og nervøsitet.

Helt normalt at blive nervøs

Det er meget normalt at man bliver nervøs til stævner og hvis man ikke bliver det, så er man enten helt cool eller… ja det ved jeg faktisk ikke. Men vi skal ikke lade nervøsiten tage overhånd! Hvis vi gør det, så er det at det går galt! Vi vil gerne klare os godt til stævner, fordi vi jo skal fremvise os selv fra den bedste side af og vise hvad man kan!

Negativt mindset

Men tit oplever jeg at nervøsiten får overhånd og så går det ikke så godt for en. Det er tit fordi vi går i et negativt mindset. Vi er nervøse og alt skal bare går godt, men hvis en øvelse ikke går godt, ja så tror man at det kan ødelægge hele programmet! = man er gået i et negativt mindset.

Læser vores kropssprog

Hesten læser vores kropssprog og kan mærke den mindste forandring. Nogle gange gør vi ting, uden at vi selv lægger mærke til det. Så hvis jeg nu rider rundt på volten og vil dreje ind over midten til højre, så nogle gange skal vi bare tænke “jeg vil til højre” og så reagerer kroppen med det samme = hesten mærker kropssproget og ved at du nu vil til højre. Vi lægger ikke selv mærke til det, men lige så snart vi tænker noget, udfører kroppen det, uden vi egentligt har bedt den om det.

Tænk det i stedet for at gøre det!

Jeg kan give et ex. Da jeg får nogle år siden red en flot og god hest og skulle lave en overgang fra trav til skridt, så blev vi ved med at lave en parade, af den simple grund at jeg selvfølgelig ikke var dygtigt nok og at jeg tænkte for meget på det. jeg var vant til at ride heste som var lidt mere tunge fortil og som skulle have et stop signal. Min træner sagde så at jeg faktisk ikke behøver at “bruge” stop signalet. jeg skal bare tænke på det og når jeg så bare tænkte på at stoppe, ja så fik vi en meget pænere overgang (stadig med nogle fejl, men det er jo det som man skal træne på!)

nervøsiteten sidder uden på tøjet

Når vi et til stævner, bliver vi som sagt tit nervøse og den nervøsitet sidder i vores krop. Faktisk helt uden på tøjet. Derfor tror hesten også at de skal være nervøse. Så hvad kan man gøre for at man ikke bliver så nervøs? Noget som jeg synes er rigtigt godt at træne, er ens vejrtrækning! Træk vejret dybt i maven og have et positivt mindset (det snakker vi om længere nede). Tit så når folk skal trække vejret dybt, trækker de vejret hvor de trækker skuldrene op. Det skal man ikke gøre, for så trækker du kun vejret fra skuldrene og op.

Træk vejret dybt

Det man skal gøre er: finde sin navle, lægge den ene (eller begge) på maven over navlen. Så kan man mærke at man trækker vejret helt ned i maven. Tag så en dyb indånding gennem næsen, hvor man kan mærke at ens mave “går ind”, hold den i 3-5 sek og pust ud gennem munden. På den måde trækker man altså vejret helt ned i maven. Man kan evt. gøre det et par gange eller flere hvis man har brug for det!

Forestil dig det!

Noget man også skal gøre, er at forestille at det bare går perfekt! Hvis vi hele tiden har i baghovedet at hesten ikke vil gå i venstre galop, ja så går den nok ikke i venstre galop, fordi din krop og mindset ikke er forberedt på at den gør det. Men hvis man nu forestiller sig at hesten går i venstre galop, så gør den det, fordi din krop og mindset er forberedt på at den gør det! Det har jeg selv prøvet mange gange på en pony jeg red mange år tilbage.

Så husk!: træk vejret helt ned i maven og forestil dig at alt går perfekt!

Jeg laver sikkert en video omkring emnet, så stay tuned 😉

 

hav en god dag alle sammen 🙂

Hej alle sammen. Jeg er blogger her hos Ridersnotebook.dk Jeg er ejer af verdens smukkeste fjordhest som hedder Gitte. Sammen har vi deltaget i PEEK konkurrencen, hvor vi i 2022 blev udtaget som en af de 10 finalister. Her på bloggen vil i høre meget mere om mit liv sammen med hende ❤ Tak fordi i følger med ❤