Alt og ingenting,  gode råd

Når det går ud over en anden

Okay så folkens, så kommer der sgu et nyt indlæg igen!

 

I dag skal det handle lidt om forhold. Eller faktisk skal det mere handle om at være så tæt med en person, at det kommer til at gå ud over den anden person.

 

Mor, søster, mand eller kone 

Fordi det det som om at når man bliver rigtig tæt med en person, som fx. en mor, søster, bror osv. eller mand/kone og kæreste, samt en god veninde, så kan man mærke at de ikke har det særlig godt og så går det også ud over en selv. Det er selvfølgelig ikke noget som de gør med vilje, men man kan godt mærke at humøret ikke lige er i top! Man kan selvfølgelig prøve at hjælpe dem, hvilket også nogle gange kan være hårdt!

 

En dårlig periode 

Grunden til at jeg skriver om det her er faktisk noget omkring M. Ikke at M har gjort noget galt, men der har alligevel været noget som har gået ud over mig og os. Jeg har været inde i en lidt dårlig periode på grund af det. Det er selvfølgelig ikke M’s skyld (eller lidt, men ikke med hans mening) at jeg har været inde i denne her periode. Det har bare været sådan tingene har været.

 

Du kender rutinen, tal til maskinen 

Men ser i, M er kommet over på en anden afdeling på hans arbejde. Det er virkelig godt for ham kan jeg mærke. M var træt. Meget træt! Jeg kunne mærke at det hele gik ham lidt på og han havde ikke det overskud, om man behøver! Hver gang når han kom hjem fra arbejde hed rutinen: kom hjem, snakke lidt, sove, spise aftensmad, sove. Sådan kørte det hele i det sidste stykke tid før jul. Jeg kunne godt mærke at det tog hårdt på M. Så blev det ferie og så kom der mere ro på og efter ferien blev han flyttet til en anden afdeling.

 

Træt og sur

Som i kunne læse, har der ikke været meget overskud, hvilket også betød at der heller ikke har været meget overskud til mig. Det er ikke fordi at M har behandlet mig dårligt! Slet ikke! Der har bare ikke været så meget overskud til at lave ting. Det hele har kørt på rutinen. Jeg har manglet lidt at der skete noget. Hvilket er sket efter han har flyttet afdeling. Jeg tror bare at det hele var kørt ret surt i det. Det havde også gjort at jeg havde skældt M ud. Alt for meget faktisk! Det vil jeg gerne indrømme!

 

Nu er det nok og nu skal du slappe af!

Men det var bare det der med at når man kan mærke sin bedre halvdel  eller man selv ikke har det så godt og man ved ikke helt hvordan  man skal tackle det, så kan det gå ud over ens forhold til hinanden. Derfor er det så vigtigt at man fortæller hinanden hvordan man har det! Fordi hvis man ikke gør det, kan det ødelægge ens forhold til hinanden. Ikke at det var sådan totalt ved at ødelægge M’s og mit forhold, men man får også bare nok på et tidspunkt og så har man lige brug for en pause! Men mit og M’s forhold er ret så stærkt og M siger også fra, når jeg bliver alt for meget! For det kan jeg godt blive en gang i mellem! Når jeg bliver det er M heldigvis ret god til at sige at jeg skal slappe af!

 

Når han har det slemt, har jeg det også slemt 

Men jeg vil lige sige at efter M er flyttet afdeling, er der kommet ny energi og nye kræfter og vi laver flere ting, som at tage ud til Gitte mere. M har på kort tid fundet sig mere til rette og det er virkelig dejligt. Både for ham, mig og vores forhold og jeg skælder knap så meget ud nu! Det tror jeg M er ret glad for! Så når man som sagt kan man mærke når sin bedre halvdel ikke har det godt, kan det være svært for en selv.

 

Glæder mig til at høre om hans dag

Så hvad kan man gøre, for at undgå det? Tja man kan jo ikke helt undgå at man kommer til at gå lidt sur i ting og tingene går lidt i den nedad gående retning. Det er bare sådan livet er! Men det man kan gøre er, at tale omkring ting, når det går dårligt, men også når det går godt! Det er vigtigt at man taler sammen om stort og småt! Nu glæder jeg mig fx. altid til at høre om M’s dag når han kommer hjem fra arbejde, da jeg kan høre at det er rart for ham at være der hvor han er!

 

Glæd dig over glæden

Så lige til en opsummering: Husk at tal sammen, for det kan gå ud over en anden person og jeres forhold, hvis det ikke går helt som det skal gøre! Mærk også efter når det stiger igen og glæd dig over den glæde som den  anden person har fået! Jeg kan i hvert fald mærke at M er et helt andet sted end for bare en måned siden!

 

Det her med at mærke hvordan den anden har det, kan man også lægge over på hesten. Men det tænker jeg at vi tager fat på i morgen, så det her indlæg ikke bliver alt for langt!

 

 

Hej alle sammen. Jeg er blogger her hos Ridersnotebook.dk Jeg er ejer af verdens smukkeste fjordhest som hedder Gitte. Sammen har vi deltaget i PEEK konkurrencen, hvor vi i 2022 blev udtaget som en af de 10 finalister. Her på bloggen vil i høre meget mere om mit liv sammen med hende ❤ Tak fordi i følger med ❤

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *