Mit bagland

Hej folkens

Så jeg havde egentligt planlagt at der skulle have kommet en video ud i forgårs. Den som egentligt skulle have kommet ud i onsdags, men jeg var ikke færdig med at redigere videoen, så det tænkte jeg at det gør jeg da bare lige nemt. Det er så lidt svært når programmet siger “nu vil jeg gerne virke”. 2 sek. efter “ej det vil jeg faktisk ikke”. 2 sek. efter “okay nu vil jeg godt”. 2 sek. efter “haha SNYDT!” og sådan har det været hele effing dagen!

 

En god snak 

Men nok om det, fordi i dag skal vi snakke om det at have et bagland. Eller nærmere støtten fra sit bagland. Det her indlæg er blevet inspireret af en snak (faktisk en reprimande) Som M gav mig i går. Først vil jeg lige sige at det handler ikke om M har skældt mig ud, men han har haft en snak med mig, fordi han godt kunne mærke at jeg har været påvirket af det hele med denne her læge og når noget påvirker en negativt, så bliver andre omkring en, også påvirket.

 

Mini Bitten 

Men det handlede om at jeg har jo mit bagland, som meget gerne vil hjælpe mig, når tingene bliver svære eller lidt for meget, for det gør de jo. Man kan sige at jeg har så også min størrelse imod mig, da jeg jo ikke er verdens højeste og nok heller ikke verdens mest intimiderende udseende osv. Jeg er nok bare “den søde” indtil at man så ser mit temperament, som min familie har set, så er jeg nok ikke længere “den søde” men nok mere “den hidsige”.

 

Nemmere at tryne den lille 

Som i har kunne læse i nogle indlæg før, så har jeg været til lægen for at få en læge erklæring, som han ikke ville give mig, men som jeg dog fik til sidst. Jeg skulle fra starten nok have taget en med, som kunne sætte sig igennem. Det er jeg ikke selv særlig god til. Folk har derfor let kunne tryne mig, hvilket i i hvert fald har kunne læse om nogle gange. Det er svært det der med at bare fordi man ser så lille og uskyldig ud, så er det nemmere at tryne og træde på sådan en person, men sådan en person får altså også nok!

 

Charme, selvtillid og lækkert hår 

Det har jeg fået og nu skal jeg bare lære at kunne sætte mig igennem. Det tager lidt tid, men jo mere tid der går, jo mere selvtillid får jeg og derfor kan jeg også bedre sætte mig igennem, når det gælder. Men vi starter lige i de små ikke!? Men jeg kan helt klart mærke at efter M (igen ros til M. Det vil han kunne lide!) at jeg har fået mere selvtillid og dermed også er blevet mere selvsikker! Jeg kan mere,  end jeg har kunne før og det kan jeg kun takke M for!

 

Det kan godt være lidt svært

Så pointen med dette indlæg er jo netop at man har folk bag sig, til at støtte op omkring en! Især når det virkelig gælder, fordi man virkelig behøver hjælp. Det er derfor så dejligt at man har sit bagland til at hjælpe og støtte! Men man skal også kunne “tage sig sammen” til at kunne spørge efter hjælp. Noget jeg faktisk lige har snakket med M’s familie om. Noget som faktisk kan være ret svært!

 

Kære ekskæreste 

Jeg havde jo et næsten godt bagland den gang jeg fik min diagnose. Jeg siger næsten, fordi jeg den gang havde en kæreste som ikke troede på at jeg var syg, selvom jeg faktisk var alvorligt syg! Det var bare noget jeg bildte mig selv ind. Men nej kære ekskæreste. Det var ikke noget jeg bare bildte mig ind. Det var rigtig og det var et helved og du hjalp ikke særlig meget på det! Faktisk kun det modsatte!

 

Hele mit bagland 

Men nu kan jeg kun sige at jeg har de rigtige folk omkring mig! Min egen familie, mine veninder og venner,  min aller dejligste kæreste samt hans familie. Det er alle sammen nogle som virkelig kan støtte mig og tro på mig når det gælder! Jeg er blevet afsluttet fra lokal psykiatrien her i Aabenraa. Den dag jeg blev det, var mig og M jo ude at spise, men inden da, kom noget af M’s familie forbi. M lå og sov som den sovetryne han er, men jeg stod og snakkede med familien. Da jeg fortalte at jeg var blevet afsluttet, fik jeg en krammer og det var faktisk rigtig rart! Der kunne man virkelig mærke glæden og støtten!

 

Hele dit team 

Men det er jo ikke bare i den almindelige verden at man har sit bagland. Det er jo også i ridesporten. Hvis man rider konkurrencer, så er der jo en helvedmasse folk bag, som træner, forældre, partner, veninder/grooms med mange flere. Så man er jo ikke alene i verden, men man har en masse folk bag sig! Det er vigtigt at tænke på, synes jeg fordi det er jo ikke bare dig og hesten, men hele dit team bag, som gør at man kan det man kan! Så et skulderklap til dem er en rigtig god ide!

 

Lærer og lærer fra sig 

Jeg ved i hvert fald at jeg ville ikke kunne det, jeg kan med Gitte, hvis ikke jeg havde M (ej nu får den dreng ros igen!) og jeg ved at M heller ikke ville kunne det som han kan, hvis ikke havde havde mig (og Gitte selvfølgelig!). Det er så vigtigt at have mennesker bag en, for det gør også at man lærer og faktisk også gerne vil lære fra sig!

 

Så lige til sidst! Giv et skulderklap til dit team! Det fortjener de!