Alt og ingenting

Min første dag med min første hest

 

 

Som i jo nok kunne læse fra sidste indlæg, så har jeg købt Gitte og det er i dag den første dag hvor jeg havde hende “helt selv” efter hun er blevet flyttet til en anden stald.

 

 

Halt det sidste år 

Jeg er stadig helt vildt glad over det, da det har været min største drøm at få min egen fjordhest og når det så er Gitte, er det bare endnu bedre! Men Gitte har jo været halt det sidste lille år. Derfor har hun ikke været i gang og lavet noget. Det har så gjort at hun er blevet lidt tyk, så det har heller ikke hjulpet på hendes ben tænker jeg. Derfor ville jeg godt have en dyrlæge ud for at tjekke hende og se hvordan det gik med hendes skade.

 

 

Man bliver jo lidt hangry 

Så jeg stod op klokken 7 i morges og satte mig ud på sofaen og så lidt youtube. M lå inde i soveværelset og sov videre. Efter en time stod M op og jeg begyndte at gøre mig klar. M skulle dog lige have printet nogle papir ud, som han lige skulle hente hos noget af hans familie.  Han hjalp mig også lige med at lave en madpakke til mig, da jeg ellers ikke kunne nå det, før vi skulle afsted.

 

 

Luk mig ud! 

Vi skulle nemlig ud i stalden ved 9 tiden, da Gitte skulle lukkes ud sammen med de andre heste. Ville jo gerne være der når det skete og lige være med når hun var ude sammen med de andre heste. Da vi kom der ud stod der en sød Gitte der meget gerne ville ud på marken. Hun plejer vist at blive lukket ud tidligere, så derfor kunne man godt mærke at hun ville ud. Vi fik også lige et vrinsk fra hende den gang da vi kom ind.

 

 

Hvad er det her?

Ejeren af stalden kom lidt efter. De var blevet fodret, hvilket Gitte jo havde spist. Man er jo en sulten lille hest. Men jeg trak Gitte med ud på marken, så hun lige kunne se det inden de andre heste kom ud, samt at hun kunne komme ud, da det første stykke af folden, er et lille smalt stykke. Men jeg trak Gitte ud og jeg havde lidt svært ved at holde hende til sidst, da det hele var meget spændende! Så blev de andre heste sluppet løs og de mødtes hinanden. Gitte står i boksen ved siden af den ene, mens den anden står ovre på den anden side af staldgangen.

 

 

Gode venner fra starten

Det hele gik så fint. De løb lidt rundt og skulle lige se hinanden an, lave et par bukkespring, for så at løbe videre. Der var ikke nogen der sparkede ud efter hinanden og efter 20 min, stod de alle tre og spiste ved fodertruget. Fik også muget hendes boks, blandet foder og givet hende wrap til om aftenen og i hendes boks. Efter en time tog jeg Gitte ind, men det var fordi hun skulle have dyrlæge, for at tjekke hendes ben jo. Samt skulle hun også lige have sin influenza og stivkrampe vaccination. Fik lige vasket hendes ben, så de var sådan nogenlunde rene til dyrlægen skulle kigge på dem, da der var ret mudret ude på folden.

 

 

En frossen ridebane og for lang sadel 

Da dyrlægen kom, fik jeg et longetov i hende og så gik vi ned på ridebanen. Havde dog ikke lige tænkt på at det var frost vejr og banen var frosset til. Derfor løb jeg bare med hende ude på pladsen foran. Jeg løb også rundt ude foran stalden og så gik vi ind igen, hvor dyrlægen lige tjekkede hendes ryg, for at se om det var der det sad. Hun var lidt øm og spændt, men ikke noget der ville være noget alvorligt, dog skal min sadel ikke være længere end den er nu, men det vidste jeg godt. Den ligger lige på nippen til at den bliver for lang. Det sagde dyrlægen også.

 

 

Gode ting fra dr. Dyr 

Vi stod lidt og snakkede inden hun fik sin vaccine og så kørte dyrlægen ellers igen. Fik lukket Gitte ud på folden igen, til hendes nye venner og ordnet de sidste par ting i stalden. M ringede til mig for at høre hvordan det var gået, så stod lige og snakkede med ham, inden jeg fik ordnet det sidste. Kan kun sige at dyrlægen havde nogle gode ting at sige, så vi er meget glade lige nu!

 

 

M fik lige set Gitte ude på marken, da han hentede mig og sagt hej til hende. Da vi kørte stod Gitte og kiggede efter os. Så hyggeligt altså. Så nu håber jeg bare at resten af tiden går godt og hestene bliver endnu bedre venner end de er blevet nu!

Hej alle sammen. Jeg er blogger her hos Ridersnotebook.dk Jeg er ejer af verdens smukkeste fjordhest som hedder Gitte. Sammen har vi deltaget i PEEK konkurrencen, hvor vi i 2022 blev udtaget som en af de 10 finalister. Her på bloggen vil i høre meget mere om mit liv sammen med hende ❤ Tak fordi i følger med ❤

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *