Alt og ingenting,  dressur,  træning

Min dygtige lille hest

 

Billedet er taget af M’s familie. Er de ikke cute!😍

 

Søndag var en meget spændende dag. Jeg var jo i  søndags for en uge siden, ude og ride på Gitte, fordi vi jo er startet på hendes genoptræning igen.

 

 

Bare en stjerne 

Sidste søndag satte jeg mig bare op på hende, uden at have longeret hende eller noget og hun var så god! Så tænkte at det nok skulle blive godt, hvis jeg red hende igen. Vi har jo været i gang med at gå 4 gange nu. Vi gør det 3 gange om ugen. Så onsdag har vi gået en aftentur med hende og fredag longerede vi hende, hvor hun jo også bare var en stjerne.

 

 

Kommer du med Gitte? 

Da vi søndag formiddag kom ud til stalden, fik vi lukket hestene ind. Andreas kom dog først og skulle lige vente på at Gitte kom med, inden han ville gå helt ind. Da de så var kommet ind, fik vi Gitte ud på staldgangen og begyndte at strigle hende. M satte sig dog ud i bilen igen, da det var lidt koldt. Men Gitte blev striglet og fik noget hovolie på, da vi skulle være rigtig fine, fordi vi fik nemlig gæster.

 

 

Det gider jeg ikke! 

Noget af M’s familie ville nemlig komme og se stalden og Gitte. Så da jeg var ved at tage mine ridestøvler og hjelm på, kom de. Så jeg fik hurtigt lige fat på sadlen og hovedtøjet og begyndte at sadle Gitte op. Gitte har bare fået et eller andet med at hun skal ind i hendes boks igen, når jeg skal have hovedettøjet på, men måske det har noget at gøre med at hun egentligt ikke vil have det på, fordi hendes tænder skal raspes? Men fik det på, efter jeg fik hende ud på staldgangen igen.

 

 

Bøøøøj for saudan bøj! 

M tog hende med ud på banen og så gik vi alle derud. Jeg havde min skammel med, som jeg har købt i Ikea og kommet sådan plastikfodmåtte på, så man lige kan tørre støvlerne af, før man sidder op. Fik skridtet rundt på Gitte, der bare var klar på at ride! Det var så dejligt. Prøvede også at korte tøjlerne lidt op og bøje hende lige så stille. Det er faktisk noget jeg har haft svært ved, men hun var bare så dygtig og prøvede virkelig. Jeg kunne bare ikke lige give den rigtige hjælp til det, så hun skød skulder nogle gange.

 

 

“Gå til biddet”

Noget jeg heller ikke har kunne gøre særlig meget af – og især ikke i skridt, er at få hende til biddet. Det har hun nærmest nægtet i skridten, men det var som om at hun havde fanget et eller andet siden vi havde longeret hende om fredagen med den longehjælp på. Jeg kunne nemlig få hende til at gå til biddet nogle gange! Jeg hader egentligt at kalde det, det men jeg ved ikke hvad jeg ellers skal kalde det?  Men jeg er bare mega stolt af hende! Hun hidsede sig dog lidt op da jeg kortede tøjlerne, for så var det som om hun kunne mærke at så var vi rigtigt i gang igen.

 

 

Min ridestøvle gik i stykker 

Da vi kom ind i stalden igen, fik Gitte hendes udstyr af og kom ind i sin boks og fik lidt mash. Vi andre stod og snakkede lidt. Jeg havde købt lidt juice of snacks som man kunne gå og spise lidt af. De kørte hjem da vi havde fået lukket hestene ud på deres mark igen, mens M og mig gik og rydtede op. Min ene lynlås i min støvle var bare gået i stykker, så da jeg skulle have den af, kunne jeg ikke lyne den ned, selve lynlåse dimsen sad fast helt oppe ved knæet, mens selve lynlåsen var åbnet. Så der sad vi på gulvet ude i stalden og prøvede at få min støvle af. Kunne ikke lade være med at grine helt vildt, da det virkede ret komisk!

 

 

Han kom ikke 

Men fik min støvle af tilsidst. Vi havde lige en time hjemme, inden vi kørte i stalden igen, da vi skulle ud og hjælpe med at læse wrap af. Desværre var ham der kom med det, meget forsinket, så vi fik ordnet boks og det og kørte ellers bare rundt, efter vi havde siddet ude på wrapballerne og nød vejret. M kørte mig til sidst hjem til mine forældre, for så at skulle køre ud i stalden og hjælpe med wrappen og lukke heste ind.

Hej alle sammen. Jeg er blogger her hos Ridersnotebook.dk Jeg er ejer af verdens smukkeste fjordhest som hedder Gitte. Sammen har vi deltaget i PEEK konkurrencen, hvor vi i 2022 blev udtaget som en af de 10 finalister. Her på bloggen vil i høre meget mere om mit liv sammen med hende ❤ Tak fordi i følger med ❤

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *