Alt og ingenting,  Kan man købe ting til heste i

Kan man købe ting til heste i: Ikea?

Noget som jeg har tænkt over, er mennesker som insisterer på at købe dyre ting til heste og stalden, i rideudstyrs forretninger. For hvorfor ikke gøre det billigere? Man kunne jo sagtens købe ting til heste i andre forretninger, som fx. vores alle sammen’s Ikea.

Ahh ja det velkendte ikea med billige møbler og masser af billige ting og det er nemlig det jeg mener! Hvorfor købe dyre ting, når man kan købe dem billegere andre steder end “Hansens rideudstyr” hvis i forstår hvad jeg mener? Ikea er jo et rigtig godt sted at starte, da de jo som sagt er ret billige og faktisk også ret praktiske! Det arbejder med at skabe praktiske løsninger og det er lige det man har brug for i en stald!

Så derfor har jeg fundet nogle ting, som man kan bruge i sin stald!

Den blå pose aka Hø posen:

Ja jeg tror at vi alle sammen kender den pose! Den kan bruges til alt muligt! Vasketøj, hvis man skal på stranden, hvis man skal pakke nogle ting op på loftet eller ned i kælderen, ja kært barn kan mange ting, men i en stald kan den jo sagtens (og typisk) bruges til at fragte hø/wrap. Den har jo den perfekte størrelse. Den kan også bruges til at fragte udstyr til stævner og hjem igen til vaskemaskinen, når det er blevet beskidt og det bedste af det hele er?! Den koster 5 kroner! Det kan man da godt lige overskue!

 

Bekväm skammel aka opstignings skammel:

 

Som overskriften siger, er denne her skammel tit brugt til at stige op på hesten med.Den kan vist fås i sort, hvis og træ farvet, som er den “farve” som de fleste stalde har og hvem kan unde dem det? Den har jo et virkelig godt design og er virkelig smart! Det er ikke sådan en der falder sammen (medmindre du samler den forkert)  og så er den nem at flytte på. En god grund til at købe den er også at den er billig! kun 89 kroner for sådan et flot design. Det er da penge der er godt givet ud!

 

Sortera affaldspand aka foderspanden:

Selvom de egentligt er lavet til at man skal affalds sortere, hvilket er en rigtig god ide, så kan de jo bruges på andre måder også! Man kan jo nemlig bruge dem som foderspande! Jeg harset flere gøre det, men især en anden blogger (dog ikke hos RIDERS NOTEBOOK)  som hedder Tina dufour.. Hvis i kigger på hendes instagram (@tinadufour ) så har en en story linje som hedder stald, hvor man kan se dem gøre en stald ren og pæn. Det er rigtig det der hedder satisfying at se på. Men der har hun de her “foderspande” stablet oven på hinanden. Det anbefales dog kun at stable 2, da de kan tippe hvis de står flere oven på hinanden. Denne her model er i 60 l, hvilket er den største størrelse du kan få, men du kan også få en i en mindre størrelse. Noget jeg virkelig også kan lide er prisen! For hmmm vil jeg have en foderspand, der kan stables og koster 100 kroner (eller faktisk lige under 100 kroner), eller vil jeg have en der ikke kan stables og koster omkring 300 kroner (dem jeg har set på). Men som i kan se på billedet koster spanden 99 kroner, hvilket også er lige til at overskue!

 

Omar reolen aka her kan jeg stille alle mine ting, så de ikke står og fylder nede på jorden:

Noget som virkelig kan irreterre mig, er når der står ting på jorden, der fylder. Ikke at tingene ikke skal have lov til at være der, men det fylder og så kan det jo ligeså godt kommer ‘op i højden’ eller i hvert fald bare komme ind på en reol at stå! Hvis man ikke er så handy at man selv kan bygge en, så er Ikea jo ret smart. Jeg har valgt denne her model der heder ‘Omar’ fordi den er lavet at metal, så det er nemt hvis der er et eller andet som ryger ud af deres pakning og skal gøres rent og ikke ødelægger det materialet, som reolen er bygget af (eks. hvis reolen er bygget af ubehandlet træ). denne her model i Omar serien koster  558 kroner. Du kan få mange flere ting i serien ‘Omar’ blandt andet den næste ting vi skal snakke om nemlig:

 

Omar hængekurv aka bandage holder:

Som sagt kan du få flere ting og reoler i Omar serien som denne her hængekurv, som man jo kan lægge sine bandager eller andet godt ned i. Så ligger de nemlig ikke og fylder, men har deres helt egen plads i deres helt egen kurv. Det er ikke bare denne her hængekurv man kan få, men også andre, til at hænge på andre ting. For et eksempel den næste ting vi lige om lidt, skal snakke om. Det er med at få ting op fra jorden af, så de ikke fylder! Men denne her kurv er jo heller ikke særlig dyr, da den koster 29 kroner, så det er jo også rigtig smart!

 

Vilto håndklædestativ aka vaskeplads holder: 

Hvis man nu har en vaskeplads og man ikke har noget at hænge sine ting på, kan man jo få de her håndklædeholdere/stativ. Her kan man jo også hænge de der kurve i det afsnit over det her, på så man kan have sin shampoo, balsam osv. stående lige ved hånden! Det er da smart! Måske man også kunne bruge den til at hænge dækkener op, som man skal bruge bagefter, hvis fx. nu har vasket hesten eller lavet et andet med hesten, hvis den skal have et dækken på bagefter. Det er heller ikke fordi den er specielt dyr. 299 kroner koster den nemlig.

 

Trofast opbevarings system aka styr på lortet system

Jeg synes denne her opbevarings system er ret godt. Det er jo kasser eller skuffer som man kan trække ud og på den måde opbevare sit udstyr eller ting, på en smart måde! Jeg har taget den i denne her model og farve, da min ynglings farve er lyserød, men man kan jo selv vælge! Der findes også andre modeller af denne her model, så det er bare om at finde den, som passer til en og sin stald! Men her får man virkelig styr på sine ting, samt orden, så der er ikke noget som ligger og flyder Lige nu kan man få det til family pris til 289 kroner. det gælder til d. 4. februar. Ellers koster den 399 kroner, hvilket jo heller ikke er så dyrt!

 

 

Knagglig trækasse aka jeg får styr på mine ting:

Noget som jeg virkelig elsker rent fysisk er, at sætte ting i kasser! Ikke den der personlige kasse med hvordan mennesker skal være, men reelt sætte mit udstyr, plejeprodukter m.m. ned i kasser, fordi så får man virkelig bare styr på sine ting og der kommer orden. Jeg synes det er virkelig vigtigt at få orden i sine ting i stalden! Noget af det værste er virkelig når man ikke kan finde sine ting, fordi det ligger hulter til bulter. Med en kasse kan man sætte ting sammen der passer samme fx. sine gamacher med sine klokker, hvis man bruger sådan noget. Jeg har valgt denne her i træ, fordi jeg synes at den har sådan et fint look og igen, det er noget som kan holde til noget. Man kan med denne her serie, får den i forskellige størrelser, så de passer til netop lige dit behov. Denne her model koster 89 kroner.

 

Korken opbevaringsglas aka godbid holderen:

Siden vi er gået lidt ned i størrelsen af ting, er der det her fine glas med låg. Det kan man jo fx. bruge til godbidder eller andet i småtings afdelingen som skal samles. Låget er super nemt at få af. Det er ikke ligesom de der metal dåser, hvor man ikke kan få låget op, uden at være ved at knække negle eller andet. De kan også fås i flere størrelser og andre modeller, hvis man ikke lige er til denne her slags model. Denne her serie hedder ‘Korken’ og koster 19 kroner.

 

Vägsjön håndklæde aka noget til at tørre vaskede ben med:

 

Noget som jeg føler at man altid har brug for i en stald, er virkelig håndklæder! Hvis man nu lige skal vaske hesten og tørre den bagefter, eller hvis man har pudset udstyr og lige skal pudse noget af det overskydende sæbe af eller andet. Noget der også er godt at have et håndklæde, er selvfølgelig når man har vasket hænder og da skal tørres bagefter. Så bare lige at vi forstår hinanden, så er et håndklæde bare rigtig godt at have og Ikea har jo masser af billige håndklæder, så man ikke tager de dyre og fine håndklæder. Det tror jeg at ens familie eller partner ville blive ret så træt af. Det her håndklæde koster 29 kroner, så igen ikke så dyrt for noget som skal bruges i en stald.

 

Nu har jeg vist fundet nok ting, selvom jeg dog kunne blive ved, da Ikea har rigtig mange fine ting! Men af alle de 10 ting jeg har fundet, så behøver det jo ikke lige at være lige præcis dem som jeg har fundet. Der findes jo mange andre af den samme slags, så det er jo bare om at vælge, det der passer til en og sin stald.

 

Men jeg skal i hvert fald et smut til Ikea nu!

Hej alle sammen. Jeg er blogger her hos Ridersnotebook.dk Jeg er ejer af verdens smukkeste fjordhest som hedder Gitte. Sammen har vi deltaget i PEEK konkurrencen, hvor vi i 2022 blev udtaget som en af de 10 finalister. Her på bloggen vil i høre meget mere om mit liv sammen med hende ❤ Tak fordi i følger med ❤

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *