Alt og ingenting,  undringsrunde

Jeg blev valgt fra fordi jeg er forkert

 

Jeg havde egentligt planlagt et andet indlæg, men jeg følte mere at det her skulle ud, da jeg håber at jeg kan finde andre der har det på samme måde og jeg på en eller anden måde kan sætte ord på, alt det som de/du og jeg føler.

 

 

Men det starter faktisk med at M og mig havde et stort skænderi . Jeg vil ikke komme ind på hvad det var vi skændes om, men det fik mig til at tænke over en masse ting…

 

 

Jeg er helt forkert 

Jeg har aldrig haft den der følelse af, at her hørte jeg til og her var jeg god til noget. Jeg har altid følt at jeg var forkert og ikke passede ind. Det er egentligt en ret forfærdelig følelse at gå med, for den nedbryder en og man får det pot elendigt! Da jeg så mødte M, begyndte jeg at føle at jeg duede til noget. Jeg følte at jeg passede ind på en eller anden måde. Men efterhånden er den følelse forsvundet. At jeg står det sted  i mit liv lige nu, som jeg gør, gør også at tingene er ret svære lige nu.

 

 

En rigtig ven backstabber hinanden

Noget jeg også kom til at tænke over, var at jeg jo egentligt ikke ved hvordan det er at have gode venner. Det som jeg har kendt som en “ven” er dem der backstabber hinanden og som man mister kontakten med efter et par år, fordi det hele tiden er mig som bliver ved med at skabe kontakt. Det bliver man jo træt af og til sidst er der ingen kontakt. Jeg har jo heller ikke rigtigt kendt det der med at man gik i byen sammen. Jo jeg har da prøvet det et par gange, men så er det ikke blevet til mere end det.

 

 

Jeg blev valgt fra 

Efter corona lukkede alt ned, havde jeg sådan glædet mig til at jeg skulle føle mig rigtig sammen med  M igen. Alle de der ting som vi plejede at lave før alt blev lukket ned, glædede jeg mig til at vi ligesom skulle prøve på ny. Men lige nu ser det ikke sådan ud, for alle andre kommer med end mig. “jamen du skal da nok komme ud igen” kan man jo så sige og jo det skal jeg da nok, men føler lidt at jeg sidder tilbage, skuffet og ked af det, mens jeg venter på noget der aldrig kommer til at ske, fordi jeg igen, igen bliver valgt fra. Det er faktisk ikke en særlig god følelse og jeg bliver da ekstremt ked af det!

 

 

Det gør så ondt hver gang 

Men man kan jo sige at jeg skulle vel egentligt være vant til det, for sådan har hele mit liv jo været. Altid blevet valgt fra på en eller anden måde, fordi der altid var en eller anden eller noget der var mere spændende end mig. Men jeg tror aldrig at man helt vænner sig til det – især ikke når det så har været fra en som man har tæt på. Det gør ondt hver gang det sker – især hvis man så prøver at sige det, men der er ikke rigtig nogle der lytter efter. Nok derfor jeg prøver her på bloggen, da jeg håber at der bare er nogle der måske har det på samme måde som mig, eller kommer til at tænke over sine valg, så man inkluderer dem som måske ikke har så mange…

Hej alle sammen. Jeg er blogger her hos Ridersnotebook.dk Jeg er ejer af verdens smukkeste fjordhest som hedder Gitte. Sammen har vi deltaget i PEEK konkurrencen, hvor vi i 2022 blev udtaget som en af de 10 finalister. Her på bloggen vil i høre meget mere om mit liv sammen med hende ❤ Tak fordi i følger med ❤

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *