Alt og ingenting

Ingen ridning til mig

Nu kom der jo ikke så mange indlæg ud her på det sidste, så nu prøver jeg igen at gøre en indsats. Men lidt om hvad der skete i fredags.

 

Nu kommer mutter med kost og spand 

M tager jo som altid på arbejde hver morgen, mens jeg sover videre. Formår dog lige at stå op, så jeg kan sige farvel til ham og så går jeg ind og lægger mig igen. Nu ved jeg ikke om man kan få en eller anden slags sommer depression, som man kan få med vinter, men jeg har de seneste mange dage, været enormt træt når jeg stod op, så har ikke fået lavet så meget som jeg nu gerne ville. Dog havde jeg en rengørings dag i fredags, hvor jeg fik gjort hele M’s lejlighed rent. M havde været et smut henne ved noget familie og kom derfor senere hjem end hvad jeg troede han ville gøre.

 

Er du lidt hangry?

Derfor var jeg ret sulten, da jeg jo ikke kunne lave mad og faktisk heller ikke lige magtede det, da jeg var så færdig. Så da M endeligt kom hjem og han så ville bestille et par pizzaer, hvilket jo egentligt er smart nok, men vi havde planer om at vi skulle ud til Gitte og jeg ville ikke derud så sent, så jeg blev temmelig sur og hidsig (at jeg så også var rigtig sulten hjalp altså heller ikke særlig meget på det!). Så M sagde at nu skulle jeg altså til at slappe af. Gik så ind og græd lidt inde i soveværelset (hold op hvor er det svært når man er rigtig sulten!). Så der måtte redningsmanden M også lige komme ind og trøste mig.

 

En halv til en hel 

Men vi kom ud til Gitte! Det skulle selvfølgelig tordne, hvilket jeg ikke bryder mig særlig meget om! Gitte blev også ret urolig. Men Gitte og de andre heste fik lidt mash fra Krafft . De får ikke særlig meget. Har sådan et dl. mål der går op til 5 dl. tror jeg, hvor de får mellem en halv til lidt under en hel. Det kommer an på deres størrelse, da nogle af hestene er større end de andre. Men det nød de! De ved at når den lilla spand kommer frem, så skal de have noget lækkert!

 

Han var så god!

Gitte står stadig halt, så jeg tror ikke at der bliver meget ridning til mig denne her sommer, hvilket jo er ret ærgeligt, men det er der jo ikke noget at gøre ved! Så nu håber jeg bare at M har lyst til at hoppe op på en hest igen, så får jeg da en lille smule ridning ud af det, selvom det ikke er mig som skal ride. Kan jo også undervise ham lidt i det. Synes i hvert fald at han var rigtig sej, sidst han var oppe og sidde på en hest! Han lyttede rigtig godt og gjorde de ting som jeg sagde at han skulle gøre!

Hej alle sammen. Jeg er blogger her hos Ridersnotebook.dk Jeg er ejer af verdens smukkeste fjordhest som hedder Gitte. Sammen har vi deltaget i PEEK konkurrencen, hvor vi i 2022 blev udtaget som en af de 10 finalister. Her på bloggen vil i høre meget mere om mit liv sammen med hende ❤ Tak fordi i følger med ❤

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *