Hvorfor er folk sød ved mig?

Hvorfor er folk sød ved mig?

Jeg vil bare lige informere om at mens jeg sidder og skriver dette indlæg, stor tuder jeg! Som i virkelig stor tuder, som i #UglyCryface

 

Men det som det skal handle om i dag er.. trommevivvel tak…: Jeg forstår ikke hvorfor folk er søde ved mig!

 

Var vi overhovedet venner?

Da jeg voksede op, mistede jeg mange “venner” (vi vi overhovedet venner i det hele taget?!). Jeg har ikke kendt til noget med at man skal være sød ved hinanden, den gang jeg voksede op. Det jeg kendte til var, at man skulle være en complete shit mod hinanden. bagtale hinanden, så lade som om at man var bedste venner, så bagtale osv. Folk var ikke særlig søde ved hinanden eller mig.

 

Ro på!

Jeg hadede skolen og der er man jo tvangsindlagt til at skulle være det meste af dagen. Jeg HADEDE det! Jeg var utryg altid og kunne ikke finde ro og noget af det som et menneske (ifølge min mening) er at finde et sted som giver en ro. Det sted blev hestene. For her kan jeg være helt mig selv og tænke på noget helt andet, end det der lige foregår i mit liv.

 

En lille historie

Jeg gik i klasse med nogle hestepiger, som jeg troede var mine venner, men lad mig fortælle jer en historie (jeg ved faktisk ikke om jeg har fortalt den før?) Men da jeg var præteenager og barn red jeg på en lille hvid pony, som var halvt islænder og halvt shetlænder. Den var så sød, selvom den stak af med mig i starten. Den blev min ven. Men tilbage til disse hestepiger og historien. En dag havde vi aftalt i skolen at vi skulle ride en tur sammen, som vi havde gjort så mange gange før, men da jeg kommer hjem, aflyser først den ene, så efter lidt tid aflyser den anden. “nå det var ærgeligt, så rider jeg da bare selv”Men da jeg er ved at gøre mig klar og står ude på badeværelset, se jeg de to piger ride sammen.. Jeg var helt knust og ikke ud at ride den dag..

 

røvrendt af alle

Jeg havde også en gang en som jeg troede var min bedste veninde, men hun røvrendte mig også, så havde jeg også nogle andre veninder, men de røvrendte mig også. Sådan kan jeg blive ved og allerede fra helt ung af, bestemte jeg mig for at jeg ikke ville have nogen “bedste veninde” (hvilket nok er lavet om på den dag i dag). Men nu tænker jeg hvor er det fucked up, at man som barn beslutter sig for sådan noget! Er det bare svigt fra andre eller hvad?!

 

Hvorfor er folk søde ved mig?

Men nu kommer vi til det, det hele handler om! Fordi med alt det jeg har oplevet i mit liv, så forstår jeg ikke helt når folk er sød ved mig? Jeg bliver så forvirret, når folk er det, for alt hvad jeg har oplevet er jo at folk røvrender mig! fx. Så snakkede jeg med min kæreste om min blog. Mange folk har altid ville styre mig og den. Forstået på den måde at de altid har ville bestemme hvad jeg skulle skrive, hvordan jeg skulle skrive og om hvem/hvad jeg skulle skrive om.

 

gå direkte til kilden

But not this guy! Hvilket ligger så fjernt fra det som jeg har oplevet i mit liv. Ja der er selvfølgelig nogle ting som jeg skal huske på, som jeg skal gøre, men ellers kan jeg gøre hvad jeg vil! Er det ikke fantastisk?! Noget der også ligger mig så fjernt er at jeg lidt glemmer at folk som jeg kender, læser denne her blog. Hvorfor? Jeg mener det er jo ikke nogen specielt stor blog (ikke at jeg ikke gerne vil have at det blev det). Men i stedet for at spørge mig, hvis jeg har skrevet om noget på min blog, så spørger de fx en anden – igen hvorfor?! Gå nu til den direkte kilde i stedet? Kilden har jo sikkert mere facts end 2. personen. Forstår i hvad jeg mener?

 

Nå men nu har jeg vist tudet nok og ævlet nok samt krænget mit hjerte ud her på bloggen, så nu skal jeg nok holde mund for en stund (indtil næste indlæg 😉 )