Hvordan går det med skizo’en?

Først vil jeg gerne undskylde for at der ikke kom en advent video ud i går! Da jeg ville filme blev det sindsygt mørkt (ret tidligt på dagen) udenfor og da jeg ikke har en ringlight, er det det ret svært at få ordenligt lys, når man skal regne med dagslys! Men de kommer de videoer (2. og 3. advent). Men 2. advent videoen er i hvert fald filmet, så nu mangler den kun at blive redigeret!

 

Men jeg skrev jo i et tidligere indlæg at jeg ville forklare hvordan det går med mig nu med hensyn til min sygdom: skizofreni.

 

1 gang om måneden 

Som i jo nok alle sammen ved, så har jeg skizofreni. Dog i en mild grad! Jeg er ikke komplet sindsyg og går rundt med store knive og siger alle skal dø! Det kunne jeg aldrig finde på! Jeg har siden år 2014 været tilknyttet lokal psykiatrien i for skellige byer. Kolding, Sønderborg og nu Aabenraa. Her har jeg været til samtaler ca. 1 gang om måneden.

 

Hvad var sygdom? 

Det har været en slags terapi for mig at kunne komme til at snakke med professionelle folk omkring min sygdom! Fordi de netop er professionelle, så kan de give mig en helt masse viden omkring sygdommen og de kunne hjælpe mig med at adskille hvad der var sygdom og hvad der var personen Bitten. Da jeg boede i Kolding, var min søde mor altid med. kun en gang har hun ikke været med og der begyndte jeg at græde, for jeg ikke kunne finde ud af det. Så jeg har været rigtig syg! Jeg var for en kort periode også afsluttet på kolding psykiatri, men kom tilbage igen.

 

Langsomt og svær tid 

Da jeg så flyttede til Sønderborg, blev jeg tilknyttet lokal psykiatrien der. Først snakkede jeg med en overlæge, derefter med en sygeplejeske. Jeg fik det langsomt bedre, selvom jeg stadig havde det svært og havde dårlige perioder. Det var også her at jeg fandt ud af at Sønderborg nok ikke lige var den by som jeg skulle bo i, i fremtiden.

 

Nemt at få medicin 

Da jeg så mødte min ekskæreste, flyttede jeg til Aabenraa hvor jeg stadig bor (indtil jeg flytter ind hos M) for at studere til pædagog. Her blev jeg igen tilknyttet en lokal psykiatri, som smart nok ligger ovenpå et apotek, så jeg kunne nemt få nyt medicin, bagefter jeg havde været til møde hos sygeplejersken. Her fandt jeg mere ro  (altså i byen AAbenraa). Jeg har siddet og snakket med sygeplejersken siden da og på den måde fået det rigtig godt. M har også været sød og tage med til et møde og næste møde, som bliver meget specielt, vil han også gerne med til.

 

Slut prut finale 

Men grunden til at det møde bliver så specielt er fordi, at jeg bliver afsluttet, forhåbentligt for good, nede på lokal psykiatrien. Jeg har været til det andet afsluttende møde hvor jeg også fik ros, hvilket jo er ekstremt dejligt! Normalt med folk med en psykisk sygdom – især sådan en som skizofreni, kan vi godt være ret tunge i det. Forstået på den måde at ting bliver rigtig svære for os at gøre! Men som min sygeplejerske sagde, så har jeg faktisk været en nem patient, da jeg altid har gjort de ting som jeg blev bedt om.

 

Evig støtte 

Det har også gjort at jeg nu har det så godt, at jeg jo bliver afsluttet. Men der vil selvfølgelig altid komme dårlige perioder, men jeg har nu værktøjer som jeg kan bruge, hvis eller når tingene kommer til at gå dårligt. Jeg har selvfølgelig også verdens bedste støtte i form af min familie og min kæreste M.  Som sagt i mange andre indlæg, så støtter han mig utrolig meget! Det gør min familie også og det vil jeg altid være dem alle sammen evig taknemmelig for!

 

Så det var lidt om hvordan det går med hensyn til min sygdom. Alt er godt!