Alt og ingenting,  træning

Hvis du vil ha’ tempo på!

 

Da vi dagen før havde været nede på et ridecenter som ligger sådan okay tæt ved stalden (en halv times ridt i skridt), troede jeg at Gitte ville være virkelig træt og nærmest ingen energi have…

 

 

En tung byrde forsvandt

Egentligt skulle jeg have cyklet ud til stalden den dag, men efter jeg så en story på instagram, var det ligesom der var noget der lettede fra mig. Det har været en tung byrde at skulle finde ud af hvad man vil med sit liv, men nu tror jeg at jeg har sådan nogenlunde styr på det. Eller i hvert fald en ting. Så som altid begyndte tudefjæset her at græde. Det gjorde så da jeg skulle ordne min dyne, som havde lagt sig dobbelt i betrækket, at jeg ingen energi havde og jeg mener virkelig INGEN energi. Kunne knap nok løfte mine arme. Faldt så i søvn på sofaen flere gange, da M ringede og skrev.

 

 

Stå stille Gitte

Han kørte mig ud i stalden, hvor Gitte lige så fint kom gående ind. Her fik hun lidt mad og så fik jeg striglet hende. Nu havde det jo regnet en helt masse de dage, så derfor var hun virkelig mudret! Banen var heller ikke helt god, men god nok til at man i hvert fald godt kunne longere. Så Gitte blev sadlet op med hovedtøj og en longehjælp. Hun er faktisk blevet virkelig god til at stå stille når hun skal sadles op – især med hovedetøjet.

 

 

Hvis du vil ha’ det, så skal du også få det

Jeg gik rundt med hende ude på banen, for at skridte hende varm. Havde taget en longepisk med, da jeg plejer at blive virkelig tør i munden, fordi jeg skal holde hende i gang med “klik lyde”. Lige i starten af traven, tog hun små skridt og havde ikke så meget tempo på. Men da jeg så bad om mere tempo, var det som om hun tænkte “Vil du have tempo?! Så skal du krautedme få tempo!” Så Gitte løb rigtig flot med store skridt og havde et godt tempo på, på begge volter. Kunne endda få hende i galop, hvilket jeg virkelig kæmpede med sidste gang hun blev longeret.

 

 

Ville bare så gerne arbejde

Normalt når Gitte bliver longeret, går hun altid ind til mig, når hun synes det bliver for kedeligt eller hun har gjort det godt nok. Men i dag lyttede hun så fint og gik slet ikke ind. Kun når jeg bad om det. Virkelig imponeret over min lille pruhest! Hun var bare i så godt humør og ville virkelig gerne arbejde. Selvom det “kun” var longe arbejde. Hun lagde sig også ned (hvis i forstår hvad jeg mener?) og brugte ryggen rigtig flot. Her fik hun også meget ros og så skulle hun lige gøre det igen, for det er dejligt at få ros! Jeg fik at vide fra den opstalder som underviste os, at det ville være en god ide at jeg stod “bagved” hende når jeg longerede. Forstår i hvad jeg mener? Jeg prøvede også at flytte hende, hvor det kun var hendes bagben der skulle rundt. Det var hun også god til når hun lige fattede hvad det var hun skulle.

 

 

Jeg vil gerne ind nu tak! 

Da hun kom ind i stalden igen blev hun strukket ud. Det har jeg ikke fået gjort i nogle dage nu, så det var vist på tide. Her fik hun også lidt mash med lidt tilskud i. Samt fik jeg renset det lille sår/hudabskrabning som hun har fået på undersiden af hovedet. Det er allerede begyndt at hele rigtig fint. Efter hun havde spist, kom hun ud på fold igen, men det gad hun vist ikke. På et tidspunkt mens jeg ordnede boksen, kunne jeg lige pludselig høre et lille vrinsk. Ja det var så Gitte der stod bag døren og gerne ville ind nu. Skøre krikke! Hun skulle lige kalde på mig og sige at nu var hun klar på at komme ind  😂

 

 

 

Alt i alt var det en meget mærkelig dag. Startede bare ud med at være mærkelig, så var det som om noget lettede fra mig, der gjorde mig virkelig træt, til at have en god træning med min hest, til at blive virkelig sur og såret. Har ikke helt kunne finde ud af dagen. Kender i sådan nogle dage?!

Hej alle sammen. Jeg er blogger her hos Ridersnotebook.dk Jeg er ejer af verdens smukkeste fjordhest som hedder Gitte. Sammen har vi deltaget i PEEK konkurrencen, hvor vi i 2022 blev udtaget som en af de 10 finalister. Her på bloggen vil i høre meget mere om mit liv sammen med hende ❤ Tak fordi i følger med ❤

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *