Alt og ingenting

Hvad faldt du for?

 

Når man er i et forhold og har været det i et stykke tid, så kan man nogle gange godt glemme at man skal også huske at være kærester. I ved bare være jer to sammen og have “us time” for hinanden.

 

 

Uden alt elektronik 

Ja jeg ved godt at selvom man bor sammen, så er man jo alligevel sammen, men det der med at sætte sig ned og bare snakke sammen, uden brug af alt muligt elektronisk, som også kan forstyrre. Det havde M og mig nok lidt glemt at gøre. Ikke at vores forhold var ved at gå skævt, men der var nok bare gået lidt for meget hverdag i den og derfor havde vi nok lidt glemt at vi også skal være kærester!

 

 

Jeg faldt og jeg faldt hårdt

M fik en gang et godt råd, med at man skal huske på, hvad man faldt for ved den anden. Hvad var det første du lagde mærke til ved din partner? Var det hendes øjne, var det hans smil? Hvad var det som gjorde at du tænkte “ham/hende skal jeg bare være sammen med!”. Ved mig lagde jeg mærke til M’s smil. Eller faktisk lagde jeg først mærke til hans hoved, dernæst så jeg hans helt fantastiske og charmerende smil. Ugh jeg kan slet ikke stå for det!

 

 

Den frækkeste pony 

Det kan man jo også tænkte på, når dagene ude ved stalden er ret hårde, når det regner og blæser konstant. Der er mudder over det hele og hesten taber altid sine sko. Så tænkt på, hvad var det første der fangede dig ved hestene og ridningen? Var det hyggelige ved at stå ude i stalden og høre hestene gumle på høet? Var det ridningen du synes var helt fantastisk, på trods af, at du var ved at flyve af hele tiden, fordi du red på den frækkeste pony i stalden?

 

 

Et parforhold 

Jeg tror på at det er vigtigt at tænke på, at der ikke går for meget hverdag i den, på alle fronter. Det der med at man lige får rusket lidt op i sig og får lidt andre vaner end bare dem man plejer at gøre. Både i parforholdet, men også forholdet til ens hest, da det jo er lidt ligesom et parforhold, da det jo gælder om at finde den rigtige hest, som man ligesom bare klikker med.

 

Så husk på det: Hvad faldt du for?

Hej alle sammen. Jeg er blogger her hos Ridersnotebook.dk Jeg er ejer af verdens smukkeste fjordhest som hedder Gitte. Sammen har vi deltaget i PEEK konkurrencen, hvor vi i 2022 blev udtaget som en af de 10 finalister. Her på bloggen vil i høre meget mere om mit liv sammen med hende ❤ Tak fordi i følger med ❤

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *