Alt og ingenting

Gitte var til tandlægen

 

I går var en meget spændende dag. Ja jeg ved godt at jeg sikkert skriver at dagene er meget spændende, men lige nu er alt nærmest spændende!

 

 

 

Spiste lidt mærkeligt 

Men jeg havde en fridag fra studiet, hvilket var meget smart, for så kunne vi komme tidligere ud i stalden. Vi sov til klokken 8 ca. hvorefter jeg fik gjort mig klar til at kunne tage i stalden. Vi fik nemlig besøg igen. Jeg har lagt mærke til at Gitte begyndte at spise lidt underligt her på det sidste, så derfor havde jeg bestilt dyrlægen til at komme og ordne hendes tænder.

 

 

 

Doktor dyr 

Da vi kom ud  i stalden kørte M igen. Tror han havde lige brug for lidt alene tid og det er også i orden, da vi er meget sammen nu her i denne her tid. Så dyrlægen kom og jeg hjalp med at bære nogle ting ind. Fik lavet en spand med noget vand, til dyrlægens instrumenter og Gitte fik en sprøjte med noget bedøvende og lidt morfin ligene medicin. Jeg synes faktisk at det var meget spændende!

 

 

Med armen inde i munden på hende 

Der gik ikke lang tid før bedøvelsen virkede, så Gitte stod og hang lidt med hovedet. Hun havde ikke fået den store dosis, da hun var meget rolig. Gitte fik den der mundspærrer på og dyrlægen kiggede ind i Gittes mund og mærkede også efter. Jeg fik også lov til at prøve at mærke efter inde i Gittes mund. Så der stod jeg med næsten det halve af armen inde i munden på Gitte. Det var faktisk vildt spændende og fedt at prøve!

 

 

Hest som ejer

Men Gitte fik raspet hendes tænder. Dyrlægen sagde også at hendes tænder egentligt så fine ud. især hendes fortænder og hun havde heller ingen løse tænder. Hun havde stadig hendes ulvetænder, hvilket jeg synes er ret sjovt, for mange vælger at tage dem ud. Hun havde lidt tandspidser og knækket lidt af en tand, men hest som ejer kan man så sige, for jeg har også knækket en tand. Den skal så bare laves. Men hun holder sig godt den gamle dame!

 

 

Uden tag over hovedet 

Der blev også lige kommeneret lidt på at hun helst ikke måtte tage mere på, så jeg fortalte hvilket foder og tilskud jeg giver hende – især det her mod blodsukkerregulering,  hvilket nok er meget smart, fordi hun jor får wrap og det kan der godt være meget sukker i. Jeg har desværre bar eingen mulighed for at give hø f.eks. Da mit grovfoder ligger udenfor uden tag over, så derfor var wrap den enestemulighed.

 

 

Ind i boksen med dig 

Da Gitte var færdig blev hun lige gelejdet ind i boksen igen. Dyrlægen tog lige fat i grimen og så “skubbede” jeg på hoften, så hun ikke slog den ind  i kanten, nu hun var bedøvet. Hun var ikke helt så bedøvet, så derfor bakkede hun faktisk selv tilbage. Men det passede faktisk med at hun så nemmere kunne komme ind i hendes boks. Her stod hun indtil bedøvelsen gik væk og der gik lidt ekstra tid.

 

 

Et lille møs 

M kom mens dyrlægen var der, men kørte igen, da jeg gerne ville være ude i stalden, mens Gitte stod bedøvet og vågnede mere og mere. Fik fejet hele gulvet i stalden, mens hestene stod og slappede af. Gitte vågnede mere og mere og da hun var helt vågen, kunne jeg nogle gange ud ad øjenkrogen, se Andreas og Gitte lige “møsse” hinanden på mulerne. Da jeg så kiggede ordenligt, kiggede de væk som om de sagde “os?! Nej vi laver ikke noget!”. Fik blandet foder og wrap imens hestene stod inde.

 

 

Hvad laver du?! 

På et tidspunkt stod jeg ude ved møddingen, men skulle lige rette noget på mit tøj. Jeg havde bare sådan en slags flyverdragt på, så jeg skulle til at have den af får jeg kunne rette på mit tøj. Jeg kunne se at i vinduerne stod to heste og kiggede. Da jeg så kom ind i stalden igen, stod hestene og kiggede på mig som om de tænkte “øhhh hvad laver du?!”. De kiggede virkelig på mig som om de var to spørgsmålstegn!

 

 

Utålmodige dyr 

Gitte og Andreas kom ud efter 2,5 time. De sidste 45 min. var de ret utålmodige og ville så gerne ud. Der skulle bare gå lidt tid inden de måtte komme ud og spise, fordi Gitte godt kunne få forstoppelse ved spiserøret efter hun havde været bedøvet.  De var så glade for at komme ud, at de løb da de var kommet ud for stalden og så fik Gitte sig også lige en lille rulletur.

 

 

Lige ud ad landevejen 

M kom og havde også gode nyheder. Så vi fik lige ordnet boksen. Så kørte vi ellers bare en lang og god tur. Frøs dog til sidst, da jeg havde været ude  i stalden i nogle timer og derfor fået kulden. Så vi kørte egentligt bare hjem og hyggede os der hjemme.

Hej alle sammen. Jeg er blogger her hos Ridersnotebook.dk Jeg er ejer af verdens smukkeste fjordhest som hedder Gitte. Sammen har vi deltaget i PEEK konkurrencen, hvor vi i 2022 blev udtaget som en af de 10 finalister. Her på bloggen vil i høre meget mere om mit liv sammen med hende ❤ Tak fordi i følger med ❤

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *