En super god tur på Gitte – fokus på mig selv!

i dag var jeg endeligt ude ved Gitte igen, for at ride hende og det skal i da høre lidt om nu 🙂

 

Gitte er i topform!

I dag var jeg jo ude ved Gitte igen. Har ikke redet på hende siden vinter, da jeg jo ikke rigtigt har været hjemme og så har jeg ikke kunne ride hende, men i dag var Gitte i topform! Jeg er jo begyndt til undervisning (dog ikke på Gitte – I wish!), så her sidst jeg var til undervisning, lagde vi mere vægt på at jeg skulle bruge mit sæde og ben, end mine hænder og tøjler. Så det var også det jeg prøvede på i dag.

 

Motoren ligger bagtil

Jeg har ikke helt fat på det endnu, men det kommer og det er allerede bedre, for Gitte var bare så super i dag! Alle de andre gange jeg har redet hende har jeg haft meget fokus på hovedet – altså hendes hoved, om at hun skulle gå til biddet, men samtidig med det, ville jeg ikke save hende ned, så hun ville gå til biddet. Det hele ligger jo i motoren og den ligger jo i bagtil i hesten. Men alt det arbejde jeg har prøvet at lægge i hendes hoved, sagde jeg bare “nej” til i dag. Det skal forståes på den måde at jeg ikke lagde så meget arbejde i det og hellere fokuserede på mig selv i dag.

 

Tempo, tempo og atter tempo

Men det hjalp utroligt meget at jeg ikke fokuserede på det, for det gjorde faktisk det modsatte end hvad jeg havde troet det ville gøre. Fordi jeg havde så meget fokus på mig selv og bare sagde “nej” til at fokusere på for mange ting, gik det hele meget, meget bedre end det nogensinde har gjort! det jeg fokusrede på (ud over mig selv) var at få mere tempo på. Ikke at hun bare skulle løbe, for det skulle stadig være kontrolleret og igen – det gjorde bare noget vildt godt!

 

Samling som en Gran Prix hest

Men hvad var det så, det der var så super godt?! Jo nu har jeg redet på Gitte i lidt over 2 år. I disse to år har jeg aldrig fået hende til at gå ordenligt til biddet (igen fordi hun skulle arbejde over ryggen og bagtil) Hun har sådan halvt været der, men i dag? Ja så så var hun bare så god og gik ordenligt, med næsenryggen lodret! Hun lå ret dybt, men det er jo klart! Hun har ikke styrken til at kunne gå samlet som en Gran Prix hest (okay overdrivelse fremmer forståelse 😉 ) Jo mere arbejde man ligger i det og styrke hun får, jo mere kommer hun jo også op og ligger!

 

Det var sådan en helt vildt følelse! Efter freaking 2 år, så skete det endeligt! Men der kan man jo se at Rom ikke blev bygget på en  dag og at det stadig kræver arbejde. Men jeg glæder mig til det!