Alt og ingenting

En fragtmand skal nok lige revurderes

Okay så jeg snakkede forleden om det her med at købere ikke vil rejse, for at kigge på ting de evt. ville købe. I dag skal vi være i lidt af det samme tema, for i dag skal det nemlig handle om fragtfirmaer. Det er jo dem som får vores ting sendt, til dem som ikke har mulighed for at kunne og se på tingene.

 

Er der mere bøvl med dig?

Jeg har nemlig købt noget og der kan man selv bestemme hvor pakken skal sendes til – altså det udleverings sted som pakken bliver bragt hen til. Her får jeg bestilt at det skulle komme til et supermarked tæt ved M, så jeg selv kunne hente det. Super nemt tænker jeg, for så kan jeg jo selv hente det, så skulle der ikke være noget bøvl, eller at jeg skal have M til at køre mig hen til det sted pakken skal udleveres.

 

Den der lille flække 

Går og venter på at pakken bliver sendt og ankommer, hvilket den gjorde her den gjorde for næsten en uge siden. Den kom forholdsvis hurtigt, da jeg bestilte det en aften i weekenden. Er nede med mit vaske tøj og står og skal til at proppe det i maskinen. Her får jeg både en SMS og en email om at nu er min pakke kommet til udleverings stedet. Fedt kunne man tænke! Problemet er bare at det var et andet sted end hvad jeg havde bestilt. Den var nemlig blevet sendt til en eller anden lille flække, som jeg ikke aner hvor ligger henne og kan se på nettet at det bestemt ikke ligger så jeg selv kan hente det.

 

Er det min skyld?

Tjekker min ordrebekræftelse på min mail, da der altid står hvor man har sendt pakken hen til. Hvis nu jeg selv havde lavet fejlen. Men nej det havde jeg ikke! Der står at den skulle hen til det supermarked, hvilket man jo også regner med at den gør! Så ringede til selve butikken og forklarede dem selve situationen. Heldigvis fik jeg fat i en meget sød dame, som fortalte at det var ikke første gang det var sket og at hun så sent som dagen før, måtte ringe til fragtfirmaet.

 

Tredje gang er lykkens gang 

Så er det jeg tænker at det er fragtfirmaets skyld, da det er dem der har lavet fejlen. Nu er det ikke første gang at jeg prøver at et fragtfirma ikke leverer som de skal. Den gang da jeg blev månedens blogger for RIDERS NOTEBOOK ville jeg få et blad tilsendt. Det gjorde jeg også men det kom først efter tre forsøg med at få det sendt og først om efteråret og jeg blev vel og mærke månedens blogger i Juni. Igen så er det ikke RIDERS NOTEBBOOK’s skyld, da de jo i god tro har sendt det afsted.

 

En eller anden snothvalp 

Så jeg tænker at der er nogle i det firma de har brugt, som enten har stjålet bladet, eller så er det på magisk vis blevet væk 2 gange. Højst usandsynligt at det er den sidste tænker jeg. Men nu med det her med pakken på det forkerte udleveringssted, så tænker jeg at det er den fragtmand som ikke har gjort sit arbejde ordenligt. En gang kan smutte, men når det er sket flere gange, så er der altså et eller andet galt! Jeg har bare denne her fornemmelse om at det er en eller anden ung snothvalp som ikke lige gad at gøre sit arbejde ordentligt. Det er nemlig som om at de lidt ældre gør deres abejde ordenligt.

 

Skal han arbejde der? 

Men som skrevet, så har jeg været i kontakt med butikken som jeg købte noget ved og som gerne skulle sende en ny ting, som jeg så krydser fingre for at det kommer det rigtige sted hen nu! Det er jo ikke butikkens skyld, at det fragtfirma ikke kan finde ud af at levere tingene ordenligt. Så butikken skal ikke have skyld for noget! Det skal RIDERS NOTEBOOK heller ikke have. Dem som har skylden, er det fragtfirma som ikke kan finde ud af at lave deres arbejde ordenligt! Så den fragtmand skal nok lige revurdere sig selv og om at overhovedet skal arbejde der. Det håber jeg i hvert fald at hans arbejdsgiver gør!

 

Hej alle sammen. Jeg er blogger her hos Ridersnotebook.dk Jeg er ejer af verdens smukkeste fjordhest som hedder Gitte. Sammen har vi deltaget i PEEK konkurrencen, hvor vi i 2022 blev udtaget som en af de 10 finalister. Her på bloggen vil i høre meget mere om mit liv sammen med hende ❤ Tak fordi i følger med ❤

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *