Alt og ingenting

Det havde jeg virkelig bare brug for

 

Hvordan tror i Gitte var på vores første ridetur efter hendes forfangenhed? Tror i hun løb væk fra mig, eller var hun rigtig sød? Det kan i jo læse om, her i det her blog indlæg ❤

 

 

På tur i solskinnet

Sidste gang jeg var ude at ride på Gitte, var før hun blev forfangen, så det er en del tid siden. Jeg havde egentligt planlagt for en 1-2 måneders tid siden at jeg ville ud og ride på hende, men så blev hun jo forkølet. Men vejret var godt i tirsdags, så mig og en af de andre opstaldere var ude og ride tur. Jeg havde jo ikke redet på hende i lang tid og kun lige haft hende ude og løbe lidt på banen dagen før. Så jeg satte mig egentligt bare op uden at vide om der kom til at ske et eller andet.

 

 

Beskyt mig fra den farlige hund 

Men hun var så sød! Virkelig bare glad og ville så gerne gå. Vi red ned af en lille grusvej der første ned til et hus med en hund der stod og gøede. På vejen hjem skulle hun lige gå helt oppe  i røven af den anden, på vej forbi det hus. Hun skulle lige have lidt støtte fra hesten. Der var ingenting på turen og hun var så dygtig! Virkelig bare glad for at være ude og lave noget igen ❤ Da vi kom hjem fik vi ordnet alt det vi skulle og så sad vi ellers bare og snakkede.

 

 

Hvor er min far henne? 

I går var vejret knap så godt, men vi skulle jo alligevel ud til Gitte, for at give hende, hendes wrap og lidt foder med tilskud i. M kørte mig derud, så da vi kom derud og jeg gik først ind ad døren, var der ingenting. Det var først da M trådte ind ad døren, at hun vrinskede. Jeg havde Gitte ude og blive longeret og hun var så dygtig! Det var ligesom hun bare var klar på at arbejde. Allerede da jeg tog strigletasken frem, stod hun og kiggede og vrinskede let.

 

 

Kommer du først nu? 

Da jeg så tog hende med ud på ridebanen, var det som om at hun bare forstod hvad det var jeg ville og var virkelig god til at arbejde! Da jeg så skulle have hende lukket ind fra folden af, efter hun havde været derude i et par timer, var det virkelig en sjov oplevelse. Da jeg gik ud på folden og fløjtede efter hende, som jeg altid gør. Hestene så mig og Gitte kom galoperende ned mod mig. Jeg troede at hun ville stoppe når hun kom ned til mig, men det gjorde hun ikke. Hun skyndte sig nemlig at løbe op til døren til stalden og så stod hun ellers pænt og ventede på at jeg kom og lukkede hende ind. Skøre krikke ❤

 

 

Hjemmedyrket er bare bedst

Jeg er så super stolt af hende. De her dage har virkelig bare været gode! Selvom der i tirsdags var lidt knas på et tidspunkt, så var  igår virkelig bare perfekt! Det var bare så fedt at alt lykkes. Jeg er stadig helt høj over de her dage, da de andre dage har været ret hårde for mig. Det havde jeg virkelig bare brug for! Da vi kørte hjem fra stalden af, kørte vi lige forbi noget af min svigerfamilie og plukkede brombær til kage. Jeg fik også nogle vindruer, tomater og en agurk med hjem. Kan vi godt blive enige om at hjemmedyrkede og hjemmeplukkede frugt og grønt, er bare bedre end alt andet! Jeg er så glad for at jeg har M og hans familie ❤

Hej alle sammen. Jeg er blogger her hos Ridersnotebook.dk Jeg er ejer af verdens smukkeste fjordhest som hedder Gitte. Sammen har vi deltaget i PEEK konkurrencen, hvor vi i 2022 blev udtaget som en af de 10 finalister. Her på bloggen vil i høre meget mere om mit liv sammen med hende ❤ Tak fordi i følger med ❤

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *