undringsrunde

Der er noget i luften

Er jeg den eneste der kan mærke at efteråret er kommet?

 

 

Man kan ikke forklare det 

Når jeg har været ude ved Gitte de sidste par dage, har jeg virkelig godt kunne mærke at det er blevet efterår. Bladene begynder lige så stille at blive gule og røde og falde af træerne. Men det hænger også bare i luften. Man kan ligesom mærke det! Der er bare et eller andet over det, der er helt specielt og noget man ikke sådan helt kan forklare.

 

 

Det ændrer sindstemning 

Jeg snakkede med M om sådan nogle ting. Som når man går ude i skoven på en sommerdag, efter det har regnet. Der er bare sådan en speciel duft af sommer. Eller når den første sne falder og bliver liggende. Der er der noget noget i luften, som man ikke helt kan forklare. Det er som om at også luften ændrer sindsstemning og begynder at… at… Ja jeg ved ikke helt hvad den begynder på, andet end at det bliver efterår.

 

 

Siden julen 2013 

Det er mærkeligt, men når jeg tænker efterår, så tænker jeg altså også på heste. Ja okay jeg tænker på heste det meste af tiden, men om efteråret er det specielt heste og duften af efterår jeg tænker på. De to hænger for mig ligesom sammen. Faktisk kommer jeg til at tænke på Gittes gamle stald og alle de minder jeg har derfra. Jeg har jo redet ved den familie siden julen 2013, så har brugt mange timer der. Det var altid så hyggeligt at have været ude at ride sammen med børnene og så komme ind og få varmen og en kop varm kakao og måske bage en kage. Det plejede vi altid at gøre.

 

 

Alle minderne der er tilbage 

Det minder mig også om stævner. Kan huske til et stævne for det ældste barn og nogle af de andre fra stalden af, havde redet stævne. Den yngste og mig var så blevet kørt hjem og vi havde bagt en kage, som vi spiste den gang da alle sammen kom hjem. Det er noget af det hyggeligste minde jeg har, efter at have brugt en masse hyggelige timer der i løbet af mine teenageår. Det er mærkeligt hvordan det hele er nu, når man sådan tænker tilbage.

 

 

Findes der noget hyggeligere? 

Men der er altså bare noget særligt ved efterår synes jeg. Alle bladene på træerne skifter farve. Det bliver køligere og blæsten kommer. Selvfølgelig kommer regnen også, men det regner jo altid her i Danmark. Især her i sommer. Men findes der noget hyggeligere end at sidde indenfor og spise nybagte boller med varm kakao med flødeskum, eller hvad end man nu kommer i. Måske sidde og putte sig nedeunder tæppet i en stol eller sofa, læse en god bog med en varm kop te.

 

 

Det er helt magisk 

Hvis solen så kommer frem, så er der altså også bare et eller andet ved at ride en tur i eftermiddags solen, der lige så langsomt er ved at gå ned. Så efteråret er bare en magisk tid på året. Men det er alle de andre årstider jo også! Hver sæson findes der bare noget magisk ved. Det gælder jo om at se det positive i ting 😉

Hej alle sammen. Jeg er blogger her hos Ridersnotebook.dk Jeg er ejer af verdens smukkeste fjordhest som hedder Gitte. Sammen har vi deltaget i PEEK konkurrencen, hvor vi i 2022 blev udtaget som en af de 10 finalister. Her på bloggen vil i høre meget mere om mit liv sammen med hende ❤ Tak fordi i følger med ❤

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *