gode råd

5 råd til at godt partnerskab mellem dig og din hest

Noget som jeg synes er vigtigt er, at have et godt partnerskab med ens hest. Det at have hest indebærer ikke bare at ride den, men at skabe et godt kammeratskab mellem jer to. I er to dansepartnere som skal lære hvor hinandens knapper sidder. Hvor kan jeg give og hvor kan jeg tage fra den anden. Hvor skal jeg hjælpe hesten, så den ved at jeg er der for den, men så jeg også ved at den er der for mig.

  1. Strigl den. Det er så vigtigt at du strigler din hest eller pony, for det første, men det ved vi jo alle sammen. Men det er også der hvor i kan skabe en kontakt. Du lærer den at kende her, fra jorden af og den lærer dig at kende og finder ud af hvor dine grænser når (selvom de godt kan finde på at liige at overtræde de grænser en gang i mellem)
  2. Snak til den. Ja jeg ved godt at det lyder super underligt, men snak til den som om den snakkede tilbage, fordi den er jo din ven. På en måde snakker de jo også tilbage til os, når de fx tager hovedet op eller noget i den retning, hvis i forstår hvad jeg mener?
  3. Leg med den! Det som jeg gjorde med Gitte, var at have hende først i en træktov, så uden trækrov og kun i grime og så uden grime, inde i ridehallen. Jeg gik rundt med hende og gav hende godbidder når hun gjorde noget godt. I starten kan man gøre det i skridt, men så kan man begynde at trave og til sidst så hesten gallopere efter dig. Det er begge to en leg for jer og du lærer hesten super godt at kende og hesten lærer dig at kende og din stemme, når du giver komandoer
  4. Lær den tricks! Ja det er lidt lige som nr. 3 men det er så super vigtigt (synes jeg) at man har et godt partnerskab nede fra jorden af, som kun bliver forstærket når man så sidder på den. Det er altid sjovt, når man lærer hesten at smile. på denne her måde kan du også lege de sværere øvelser ind, når man fx rider dressur.
  5. Rid din hest! Til sidst rider man så på hesten. Så du kommer til at kende den oppefra også. Her kan du også se hvor knapperne sidder på hesten og dermed lærer du den også at kende på andre måder.

Dette er bare nogle af de ting som jeg synes der skaber et godt partner skab mellem dig og din hest.

Håber i kunne lide dette indlæg. hvis i har andre ting som i synes skaber et godt kammeratskab, så smid en kommentar 🙂

 

Hej alle sammen. Jeg er blogger her hos Ridersnotebook.dk Jeg er ejer af verdens smukkeste fjordhest som hedder Gitte. Sammen har vi deltaget i PEEK konkurrencen, hvor vi i 2022 blev udtaget som en af de 10 finalister. Her på bloggen vil i høre meget mere om mit liv sammen med hende ❤ Tak fordi i følger med ❤