Jeg droppede ud af “drømmeuddannelsen”

I dag skal vi snakke om uddannelse. Før jeg flyttede til Aabenraa, boede jeg i Sønderborg og gik på hvad jeg troede var min drømmeuddannelse. Det viste sig senere at det var den ikke.

Optagelsesprøver til “drømmen”

Da jeg i foråret 2017 søgte ind på en masse forskellige udannelser, lavede optagelsesprøver for at kunne komme ind, blev jeg i sommeren 2017 optaget på designteknolog i fashion design udannelsen. Det var det jeg troede var min drømmeuddannelse, men det har jeg indset nu at det er det ikke. Lige pt. går jeg ikke på nogen udannelse, men jeg er blevet optaget på pædagogseminariet til februar. Noget som jeg ser frem til!

Psykisk sygdom gør det svært

Men det er ikke altid lige let at gå på en uddannelse, når man har en psykisk sygdom. Tingene bliver bare sværere for en. Det er også derfor at have et arbejde ved siden af studiet og lektierne, ikke er en mulighed for mig. Det bliver for svært for mig og jeg kan ikke overskue alt det. Jeg må først tænke på mit ve og vel først. Ja jeg vil da gerne tjene penge, men man må også gerne tænke på sig selv og vide hvad der er godt for en.

Påvirket af andre

Da jeg blev optaget som designteknolog, blev jeg glad, for som sagt troede jeg at det var min drømmeuddannelse. Alle omkring mig sagde, at jeg nok skulle blive designer og selvom man siger at man ikke bliver påvirket af udefrakommende, så gør man det alligevel. Om man vil det eller ej!

Systemet om prioteter

Men systemet virker også sådan at hvis du bliver optaget på din første priotet, får du ikke et tilbud om at gå på din anden priotet. Så da min anden eller tredje priotet var pædagog, ville jeg ikke komme ind alligevel, selvom jeg sagde nej til min første priotet og jeg er fast besluttet på at gennemføre en uddannelse, så jeg kan få et arbejde og dermed tjene penge.

Bedst til børn

da jeg så studerede designteknolog, fandt jeg ud af at det ikke var mig alligevel. Fair and sqaure. Man kan ikke vide om det er det endelige, før man har prøvet det. Design er sjovt ja, men jeg har, uden at tænke over det, været bedre til børn. Børn er det jeg er bedst til – ikke design, så at jeg har fået en ny drømmeudannelse, er der ikke noget at sige til. Sådan ligger landet altså. Min drøm er altså ikke design, men børn!

Han skal forsørge mig

Jeg havde et skænderi med min kæreste om alt muligt som at han skulle forsørge mig, hvilket jeg altså ikke helt kan se pointen i. Jeg har og vil aldrig bede ham om at låne penge til mig. Jeg vil heller ikke at han skal betale for mig. Det gør han heller ikke nu! Han betaler for de madvarer vi har sammen- altså noget som han også ville spise, men min mælk, småkager (kan ikke leve uden dem), kaffe osv. er noget som jeg selv betaler! Ikke ham! Jeg har ikke brug for en som skal forsørge mig i hoved og røv! Jeg tjener og vil tjene mine egne penge, som jeg kan bruge på hvad JEG har lyst til! Kald mig bare egoist, det er helt i orden, men det er altså sådan jeg har det.

Licens er noget vi giver til hinanden

Ja lige nu har jeg ikke så mange penge og det hjælper heller ikke at det er ved at være jul og der skal købes gaver, betales fucking DR licens (for licens er noget som vi giver til hinanden ikke?! Eller et eller andet pis!) og andre ting som der ikke skal snakkes om nu, men som gør at de der penge er små i denne måned.

Væk fra det hele

Så var det noget med at jeg ville droppe ud af pædagog uddannelsen, hvilket jeg ikke gør! Det er min drøm at arbejde med børn. jeg var bare så forblændet af andre ting, samt skulle væk fra det jeg kendte, da det er ikke alle personer, som har været gode mod mig eller god for mig. Det skulle jeg væk fra, for at få det bedre og komme tilbage til mig selv igen!

Alt det jeg har lært

Så at finde ud af at det ssom man troede var sin drøm, ikke er det alligevel, men at noget andet er det i stedet, er der ikke noget at sige til! Jeg kan ikke ændre fortiden og jeg kan ikke ændre at jeg har troet at noget var godt for mig eller min “drømme udannelse” ikke er den rigtige og at jeg på en måde har spildt et år af mit liv. Men på anden side, ville jeg ikke have lært nogle de ting i livet, som jeg har. Jeg ville sikkert heller ikke have lært min søde og dejlige kæreste at kende. Så alt i alt, har det måske været godt for mig at indse at design ikke er drømmen alligevel.